TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Philips Series 5500 EP5547/90

Uventet luksus fra billig espressomaskine

Den prisvenlige Philips 5500 byder på et lækkert design, stemningslys og lydsvag kværn. Man kunne godt tro, at den kostede mere, end det gør, selvom espressokvaliteten er en smule undervældende.

Af / 09/11/2024 - 11:32
Philips Series 5500 EP5547/90

Home mener

  • Kompakt og pænt design. Føles mere luksuriøs, end prisen antyder. Nemt at ændre på opskrifter, inden man brygger. Larmer ikke særligt meget.
  • Mælkekanden tilsluttes på en irriterende måde. Mælkeskum kan ikke justeres. Espressoen smager lidt vandet.

Philips Series 5500 er en maskine, der, på trods af sin lave pris, virkelig prøver at imponere dig hver dag. Målet er en stilren, lydløs og brugervenlig espressomaskine, og alt det er de lykkedes med.

Designet ser langt dyrere ud end prisskiltet, og stemningslyset er noget, man ellers primært ser i et højere prisleje. Det løfter oplevelsen af at eje sin egen espressomaskine til et nyt niveau. Selve størrelsen (og vægten, på kun 8 kg.) er også meget acceptabel, og den kan nemt passes ind i selv det mindste køkken.

Med undtagelse af app- og Wi-Fi-forbindelse får du alt, hvad man forventer af en fuldautomatisk espressomaskine: 20 forskellige opskrifter (både varme og kolde), som kan justeres til dine præferencer, samt 2 profiler, så du og din partner kan fintune hver jeres cappuccino.

Man er begrænset til at kunne justere mængden af kaffe, vand og mælk. Men det er jo også de store variabler, og til hverdag savner man absolut ikke muligheden for at justere kontakttid eller den slags nørderi. Man kan heldigvis vælge mellem høj, medium og lav temperatur, hvilket gør det nemmere at få det meste ud af både lys- og mørkristede bønner.

Opstart tager 56 sekunder, hvis man har ”rensnings”-funktionen slået til. Af både hygiejne- og temperaturårsager kan det anbefalesl, så der køres varmt vand gennem systemet, før den første kop kaffe brygges.

Annonce
Philips5500_2 Philips5500_1
<
>
Vandtanken kan tages helt ud, hvis man helst vil fylde den op ved vasken, i stedet for at toppe op løbende. (Foto: Lasse Torp Hansen)

Brugeroplevelse

Også brugeroplevelsen er der tænkt over, selvom Philips har taget en anden vej end den traditionelle, alt-indeholdende touch-skærm.

Langt de vigtigste kaffeopskrifter har en dedikeret knap med billede foran på maskinen. Når man trykker, har man mulighed for at ændre mængden af kaffe, vand og mælk.

Det gør det nemt at lave små justeringer, og maskinen gemmer ens valg, hvis man ændrer noget. Insisterer man på noget meget specifikt, er de mere nichede opskrifter gemt i en bagvedliggende menu, som klares via et par gode, gammeldags op-og-ned-knapper.

Ting som temperatur og eco-indstillinger skal tilgås (en smule besværligt) i en bagvedliggende menu, men alt, man faktisk skal bruge ofte, er samlet foran. Det er et værdigt kompromis, især når man let kan tilføje en smule ekstra mælk eller et ekstra skud espresso til sin latte, inden man brygger den. Selv den mest morgentrætte bruger kan få den ønskede drik ud af Philips Series 5500.

Bønnebeholderen har en fornuftig kapacitet på 275 gram, og selvom indstillingen af selve kværnen føles lidt plastikagtig, er den nem at justere.

Når man først har fået startet maskinen, mødes man af overraskende lidt larm. Philips kalder det selv for SilentBrew-teknologi. Et marketingterm, men uanset hvordan man vender og drejer det, er maskinen markant mere stille, både når den kværner og brygger, end de andre maskiner i testen. En meget stor glæde om morgenen.

Philips5500_3 Philips5500_4
<
>
Det er ikke den mest fancy brugeroplevelse, men det er nemt nok at forstå. (Foto: Lasse Torp Hansen)

Tynd espresso

Espressokvaliteten overrasker desværre ikke lige så positivt som resten af maskinen. Series 5500 har en keramisk kværn, hvilket er under niveau sammenlignet med en metal kværn. Det er ikke sjældent for denne prisklasse, og problemerne er hverken værre eller bedre end andre maskiner med keramisk kværn.

Med den billige Lavazza-bønne var problemet størst: Bitterhed og uønsket syre, hvilket kan være et eksempel på en ujævn maling af bønnerne. De billige bønner var i Philips Series 5500 ikke særligt gode og havde en brændt, asket smag, som var svær at overdøve, selv med mælk. Ikke et særligt luksuriøst resultat. Noget af det handler selvfølgelig om, at bønnerne ikke var de mest interessante, men de andre maskiner smagte bedre. Især DeLonghi var længder bedre og fik faktisk en god smag og tekstur ud af supermarkedskaffen.

Det var mere vellykket med de dyre bønner, som smagte frisk af ribs og havde god sødme og syre. Espressoen var en smule vandet og havde ikke samme luksuriøse tekstur som i DeLonghi. Smagen var dog lækker, en smule under maskinerne fra Witt og Aiviq – men langt under DeLonghi.

Et skud espresso klares på 38 sekunder, og skal der vand i, så tager en Americano et minut og 32 sekunder. En cappuccino tager et minut og 26 sekunder, mens mælkerensningen tager yderligere 15 sekunder. Da mælkekanden kun har en tud, er det ikke muligt at lave to kopper kaffe med mælk samtidigt.

philips espressmaskine test anmeldelse
(Foto: Lasse Torp Hansen)

Ingen mælkeindstilling

Mælken i Philips Series 5500 er en ensidig oplevelse, hvor man ikke har mulighed for at finjustere, hvor meget skum man ønsker. Skummet er sprødt og af en fornuftig volumen i en cappuccino (og alle andre drikke med mælk, da der ikke rigtig er forskel), men den føles ikke specielt cremet eller som den dampede mælk, man får på en rigtig café.

Man kan også godt skyde en hvid pind efter mælk, der kan bruges til latte-art. Det er symptomatisk for mange fuldautomatiske espressomaskiner, men når man ikke kan justere mængden af skum, forsvinder der alligevel en smule luksusfornemmelse.

Desuden er der udfordringen med selve mælkekanden. Den skal “hænges” på et hængsel og klikker ikke fast. Det føles ret unaturligt, som om man kommer til at spilde, hvis man ikke får den ordentligt på. Ret irriterende, især fordi låget ikke sidder fast på toppen!

Det er en opskrift på spildt mælk tidligt om morgenen. Maskinen fra DeLonghi har en lignende udfordring, men selvom låget (dumt) ikke sidder fast i toppen, så sidder kanden trods alt solidt fast i maskinen, når den skal bruges.

Philips5500_7 Philips5500_6
<
>
Man kan sagtens få de pæne lagdelinger, selv fra den simple mælkeskummer. (Foto: Lasse Torp Hansen)

Konklusion

Philips Series 5500 tilbyder en luksuriøs og lydløs oplevelse, der langt overstiger, hvad man kan forvente til prisen. Selve espressoen er dog ikke helt på niveau med de andre maskiner i denne gruppetest, og især med den billige bønne var resultatet ikke tilfredsstillende. Med lidt bedre bønner og mælk kan den sagtens konkurrere i sin prisklasse. Kort sagt får du meget for pengene, når det kommer til hverdagsglæder, men handler det om kaffe, og kun kaffe, så kan man få langt mere i den prisklasse. Hvis målet er pæn, nem luksus hver dag frem for at presse maksimal velsmag ud af dagens kaffe, så er Philips 5500 et meget appellerende tilbud.

Karakter
Philips Series 5500 EP5547/90
Premium

Også i denne test:

Witt Premium Espresso Black

Espressomaskinernes gamer-PC

Witt blander både luksus og egenskaber i deres første espressomaskine, som minder mere om en gaming-PC, end en espressomaskine, både på godt og ondt.

Opskrifter kan skræddersys uhyggeligt præcist. Ret vild med RGB-lyset. Meget luksuriøs. Larmer ikke særligt meget.
Kværnen er keramisk og ikke fantastisk, samt besværlig at indstille. Menuen er for viderekomne. Lyset slukker ikke, når maskinen slukkes normalt.
Læs hele testen

DeLonghi Dinamica Plus ECAM380.85.SB

Plastikydre, men med et hjerte af guld!

DeLonghi Dinamica Plus er ikke den mest sexede maskine fra DeLonghi, men indmaden leverer varen, og det er svært at finde bedre espressokvalitet til prisen! Man må dog leve med larmen.

Langt den bedst smagende espresso i testen, og der er et stykke ned til næstbedste!
Ikke så luksuriøs at se på. Mælkekandens låg sidder ikke godt fast på toppen. Det kunne være nemmere at ændre i opskrifterne. Den larmer ret meget, både når den kværner og brygger.
Læs hele testen

Aiviq AEM-101S

Flest features til prisen

Den første espressomaskine fra danske Aiviq byder masser af egenskaber til en fornuftig pris, men er ikke ligefrem sofistikeret at bruge hver dag.

Man får utroligt mange egenskaber for pengene. Man kan skræddersy sine opskrifter meget præcist. Stor touch-skærm. Nem at bruge.
Virkelig et dårligt pikseleret billede på skærmen. Hele menuen virker som om den er lavet i Windows 95. Besværlig at slukke. Der følger ingen mælkebeholder med.
Læs hele testen
Lasse Torp Hansen
(f. 1996): Journalist på L&B Home. Lasse er udgivet i bl.a. Bil Magasinet, Børsen Pleasure, Brugte Drømmebiler og Filmmagasinet Ekko. Lasse viste sig desværre at være en ret tarvelig akademiker, men til gengæld vældig god til at videreformulere de universelle sandheder, som holder ham vågen om natten: Såsom det faktum, at elbiler tit deler designfilosofi med gamerudstyr, og at Erna i krig har samme plot som Find Nemo. Hans primære besættelser er biler, kaffe, tech, design, og film.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien

Plads til det hele

Robotstøvsugere med kunstig dumhed

Nu rykker AI også ind i vaskerummet

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten