Cuisinart laver en lang række køkkenprodukter, som du måske har set på hylderne i din lokale butik. Deres espressomaskiner har ikke tidligere været at finde herhjemme, men nu gør de deres indtog på markedet. Den største og mest avancerede er EM-640, som vi her har fået lov at teste. Og stor er den. Det er ikke en maskine, man lige gemmer væk i en minimalistisk, skandinavisk indretning.

I stedet for en moderne skærm er fronten domineret af store, gammeldags knapper og et gigantisk håndtag til tamping. Men lidt drama har vel aldrig skadet.

Materialer og brugeroplevelse

Selvom materialerne matcher den lave pris, er der en næsten industriel fornemmelse over byggekvaliteten – på den gode måde. Den føles som en maskine, der kunne tabes fra tredje sal uden at gå i stykker. Knapperne er tilfredsstillende at trykke på, og det store håndtag giver følelsen af, at man producerer noget vigtigt på en fabrik.

Det meste af Cuisinart EM-640’s brugeroplevelse er selvforklarende. Der er en knap til enkelt- og dobbeltshot til kværnen og et tilsvarende sæt til selve brygningen. Maskinen kan give dig en automatisk, indbygget mængde kaffe og vand, eller du kan holde knapperne inde og slippe, når du har fået nok. Super simpelt. Den har endda mulighed for at lave cold brew, som er ved at blive en udbredt funktion på espressomaskiner.

Og havde de blot inkluderet et almindeligt filter og en klassisk tamper, havde denne anmeldelse formentlig været markant mere positiv. Men det har de ikke.

Uacceptabel tamper

Cuisinart EM-640 byder på en ny form for tampingmekanisme, som skal gøre det nemmere at stampe kaffen. Umiddelbart ligner det det store håndtag, man finder i Sage The Barista Touch Impress, men på EM-640 fungerer det langt fra lige så elegant.

Efter man har kværnet kaffen, skal man fjerne filteret fra kværnen og selv indsætte en såkaldt “tamper puck” oven på den kværnede kaffe. Herefter skal hele molevitten indsættes i kværnen igen, hvorefter håndtaget bruges til at presse pucken ned på kaffen.

Er det nemmere end at tampe med en gammeldags tamper? Overhovedet ikke.

Er det mere besværligt, irriterende og totalt ubrugeligt? Ja, bestemt.

En klassisk tamper ville på alle måder være at foretrække, når man af uvisse årsager ikke bruger et system som Sage, hvor det blot er nødvendigt at trække i håndtaget, når kværnen er færdig med at male kaffen direkte i filteret.

Desuden har EM-640 en tendens til at kværne helt ustyrligt meget kaffe, når den selv styrer doseringen. Det betyder, at man spilder kaffe ud over det hele, når filteret tages ind og ud af kværnen – og dobbelt så meget som normalt, da filteret jo skal ind og ud en ekstra gang for at kunne tampe med håndtaget. Virkelig frustrerende og fuldstændig unødvendigt.

Kaffe og mælk

Selvom Cuisinart EM-640 er en semi-automatisk maskine, bruger den et såkaldt pressurized portefilter. Det vil sige et filter, hvor de fleste huller er lukkede, så selve metalkurven skaber modstanden og dermed trykket – frem for den finmalede kaffe.

Det er en type filterkurv, man typisk finder på billige maskiner, og det får kaffekvaliteten til at minde mere om den fra en fuldautomatisk maskine. Fordelen er, at man ikke som med en “ægte” espressomaskine behøver at bruge tid på at finde den helt rette malingsgrad. Derfor kan EM-640 også nøjes med blot 16 kværnindstillinger, hvilket normalt er alt for lidt til præcist at ramme korrekt ekstraktion.

Til gengæld opnår man aldrig samme høje niveau som på en rigtig espressomaskine.

Espressoen smager sådan set udmærket, og hvis man orker at kæmpe med doseringen og bruger en kaffevægt til at ramme den korrekte mængde vand, kan man opnå kaffe på niveau med en middelmådig fuldautomatisk maskine. Men hvorfor i alverden skulle man gøre det, når man i stedet bare kunne købe netop en fuldautomatisk maskine? Semi-automatisk besvær uden den højere kaffekvalitet giver ingen mening i min verden.

Mælkeskummeren er en klassisk manuel damparm, som kan skumme mælken lige så godt, som brugerens evner tillader. Den er dog ikke isoleret, hvilket betyder, at mælken hurtigt koger fast på røret og kræver lidt ekstra knofedt ved rengøring.

Hvis man har for vane at holde i bunden af mælkekanden for at vurdere temperaturen, skal man være opmærksom på, at det tynde metal i den medfølgende kande bliver brandvarmt længe før mælken. Det opdager man først, når den lune mælk hældes i espressoen, og man må nyde en halvkold latte fra morgenstunden.