Philips Hue Lightstrip Plus

Den bedste smart-belysning

En bøjelig lysliste til kreativ belysning, som fungerer sammen med det meste.

Philips Hue lightstrip plus WEB 46829

(Foto: Producent)

Det første opkoblede smart-produkt, som de fleste kommer i kontakt med, er ofte belysning. Og som vi konstaterede i vores test af Philips Hue Starter Kit, er der en grund til, at det er det bedste, omend ikke det billigste valg. Denne gang ser vi nærmere på lyslisten Philips Hue LightStrip Plus.

Grundlæggende er listen to meter lang, men den kan skæres af for hver 33 cm, hvis den er for lang, eller forlænges med en meter ad gangen. Den er formbar, så man f.eks. kan vikle den ind i trappegelænderet eller føre den rundt om hjørner. Lysstyrken er omtrent som tre 60 watt pærer, og den kan både dæmpes og lyse i valgfri farver.

Det bedste ved Philips Hue er dog ikke de enkelte produkter, men at de fungerer så godt sammen og med tilbehør. Med app’en kan man gruppere lamper og tilslutte afbrydere eller bevægelsesdetektorer. Eller oprette automatiske handlinger, inklusive synkronisering med Philips Ambilight TV. Eller koble dem til en valgfri stemmeassistent.

Konklusion

Philips Hue er ikke den billigste smart-belysning, men den mest pålidelige og den, der er bedst integreret i det smarte hjem. Der findes uendelige mængder af tilbehør og tjenester at slutte lamperne til, både fra Philips og tredjeparter. Inklusive alle de store stemmestyringstjenester.

Philips Hue LightStrip Plus er en sjov måde at belyse forskellige steder på, såsom under stole, over reoler eller langs trapper. Listen er bøjelig, kan forkortes og forlænges, og har god lysstyrke.

Læs videre
Exit mobile version