FCC BBQ Digital Bluetooth thermometer

To termometre til prisen for ét

Et praktisk og prisvenligt dobbelttermometer, som gør det lettere at styre stegningen.

FCC TOP

Foto: Jonas Ekelund, L&B Home

FCC (the Flying Culinary Circus) er anerkendte grillmestre og har et meget stort sortiment af griller, ovne og udekøkkener. De har også et hurtigt målende stegetermometer i sortimentet samt et af samme type som Meater. Sidstnævnte havde vi dog svært ved at finde i butikkerne, og derfor blev det denne enklere model, der deltog i testen.   

fcc lifestyle
Foto: FCC

Funktioner

Det er generøst af FCC at inkludere to temperaturfølere, så man kan holde øje med to fødevarer samtidig – det ene kan bruges til højere temperaturer (ambient temperature sensor), den anden kan kun bruges ved tilberedning ved lavere temperaturer. Der medfølger en holder, så man kan klikke sensoren fast på risten, og selve apparatet er magnetisk, så man kan placere det et passende sted. Displayet viser den aktuelle temperatur for de to følere, men ikke meget andet.   

Dit smartwatch giver lyd, når maden er klar. (Skærmbillede: L&B Home)

Anvendelse

I app’en kan man sætte en timer med en note som “vend burgerne” eller vælge mellem forskellige forudindstillinger. De er okse, kalv, lam, svin, kylling, kalkun, fisk, hamburger og røgning. For svinekød og fjerkræ er det eneste valg gennemstegt, men for de tre første kan man også vælge tilberedningsgrad. Desværre virker app’en maskinoversat, da f.eks. ‘rare’ er oversat til ‘sjælden‘ og ‘well done’ til ‘godt klaret’. Det giver app’en et uheldigt udseende, og vi valgte derfor at sætte app’en til engelsk. Desværre er vi heller ikke enige i mange af de anbefalede temperaturer, så vi anbefaler, at man selv undersøger det og indstiller temperaturen manuelt.  

App’en ser okay ud på overfladen, men hvorfor så pinlige oversættelser? (Skærmbillede: L&B Home)

I app’en kan man på hovedskærmen se den aktuelle temperatur og den ønskede måltemperatur på de to følere. Man kan også få et overblik over temperaturudviklingen og se, hvor længe maden befinder sig i forskellige temperaturområder. Det kan have betydning for bakterievækst. Termometeret viste kun få grader forkert, hvilket kan skyldes afrunding, både i vores 0- og 100-graders test og i det færdige stykke kød. Vi havde gerne set, at app’en også havde givet et bud på, hvor lang tid der var tilbage af tilberedningen, så termometeret var smartere end et almindeligt manuelt termometer.  

FCC viste korrekt temperatur, til forskel fra den billige konkurrent. (Foto: Jonas Ekelund)

Konklusion

FCC har lavet et enkelt og godt opkoblet termometer, hvor man kan holde øje med temperaturen, selv når man har forladt grillen for at gå i gang med at ordne tilbehøret. Vi sætter pris på, at man får to følere, så man kan holde øje med to madvarer på samme tid – dog kun den ene ved høj temperatur. App’en trænger imidlertid til en kærlig hånd, da den er dårligt oversat, og vi ikke føler os sikre på de foreslåede temperaturer. Det er også en skam, at den ikke hjælper med at beregne den resterende tilberedningstid. 

Læs videre
Exit mobile version