Govee COB Strip Light Pro (H61E53D1)

Fremtidens LED-type

LED’erne på COB-strip’en sidder så tæt, at du ikke kan skelne dem fra hinanden. Det er overlegen teknologi – med en høj meterpris.

Govee COB Strip Light Pro main photo Scene carousel home

(Foto: Govee)

COB Strip Light Pro er topmodellen fra Govee. I modsætning til de mere konventionelle LED-strips er den af COB-typen (Chip On Board). Det betyder, at de enkelte lysdioder er så små (1.260 LED’er pr. meter), at strip’en opfattes som én kontinuerlig lyskilde.

LED-båndet er fladt og bredt (5 x 18 mm) og omgivet af en mat, gummiagtig kappe. Når man ser på båndets bagside på nært hold, kan de enkelte lysdioder netop anes.

Govee COB Strip Light Pro leveres i en længde på tre meter. Lysnetadapter og kontrolboks med indbygget mikrofon til lydstyring er fast påmonteret. Strip’en kan forkortes, men ikke forlænges.

Govee COB Strip Light Pro main photo
(Foto: Govee)

Opsætning og app

Den fysiske opsætning er simpel, da der er selvklæbende tape på bagsiden. Da strip’en er forholdsvis tynd, er den nemmere at føre om hjørner end for eksempel Neon Rope Light 2. Hårnålesving er til gengæld ikke nemt.

Opsætning via Matter er simpel, og Govee får point for, at QR-koden sidder på strømforsyningen i stedet for på en løs indlægsseddel. Derefter er det nemt at tilføje COB Strip Light Pro i Govees egen app.

Govee COB Strip Light Pro main photo Scene carousel stairs@1x 2
(Foto: Govee)

Brugertest

Med Govee COB Strip Light Pro er vi oppe i luksusklassen. I stedet for adskilte lyspunkter leverer den en sammenhængende stribe af lys. Det betyder, at den tåler at blive set direkte. Faktisk er lyset så lækkert, at det ville være en skam at gemme den væk. Brug den i stedet som et skulpturelt element.

Takket være de mange LED’er er lysstyrken høj: 450 lumen pr. meter. Det er tre gange så højt som Govees billigere strips. Den store lysstyrke giver også bedre opløsning til de mere komplicerede nuancer og farveovergange. Hvor mindre lysstærke strips kun giver tydelige farver i maksimumsindstillingen, er afdæmpede farveforskelle også tydelige her.

Govees app er virkelig god. For det første byder den på et stort udvalg af scener til stemningslys. Og takket være en indbygget mikrofon i fjernbetjeningen kan man få lydstyret diskolys i lange striber. Lyset kan også styres med mobilens mikrofon.

Har du lyst til at lege mere med lyset, giver AI-funktionen mulighed for at skabe nye effekter med kunstige intelligens. Den eneste funktion, der mangler, er muligheden for at gruppere flere Govee-lyskilder.

Læs videre
Exit mobile version