Search
Generic filters
test

Seks kompakte anlæg

 itemprop
testSeks kompakte anlæg

Stereoanlæg i bogreolen

Man behøver ikke at give afkald på hverken lydkvalitet eller muligheder med et moderne stereoanlæg.

Hvis man bare vil have god lyd uden en masse kabler og bøvl, kan et kompakt alt-i-et-anlæg være løsningen. Så har man alt på ét sted i et anlæg, som alle kan finde ud af at bruge, uden at måtte give afkald på moderne teknologi.

De fleste kompaktanlæg i dag understøtter musik-streaming. De har også FM- og DAB+ radio, nogle har internetradio via Wi-Fi, og de kan være i en bogreol. Som de seks anlæg, vi tester her.

De har tre væsentlige ting tilfælles: Streaming, radio og cd-afspiller. Alt sammen i et pænt kabinet, der ikke fylder stuen med kasser og kabler. Alt, hvad man skal gøre, er at sætte strøm til, trække antennen ud og forbinde med mobilen via Bluetooth.

Så kan man både afspille sine gamle cd’er, streame fra Spotify eller Tidal og høre radio, lige når det passer én.

Multirum

Nogle af anlæggene understøtter også multirum. Det vil sige, at man kan købe en ekstra højttaler og placere i et andet rum, og så kan de begge afspille det samme fra en hvilken som helst lydkilde. F.eks. kan Como Audio Musica kobles trådløst sammen med en Como Audio Amico, så begge afspiller musik fra den cd, der snurrer i Musica.

Wi-Fi

Enkelte af anlæggene understøtter også streaming over Wi-Fi-netværket derhjemme. Så kan man streame musik i højere kvalitet og få adgang til internetradio med over 30.000 radiostationer.

Tilslutninger

Hvis man vil placere anlægget der, hvor tv’et står, er det praktisk med en lydindgang, så man kan slutte tv-lyden til anlægget. Det giver lydkvaliteten et betydeligt løft, da man slipper for at bruge tv’ets indbyggede højttalere.

annonce

Hvad man får

De seks anlæg i testen kan styres med en medfølgende fjernbetjening. De er grundlæggende ens med stereolyd og de samme primære lydkilder integreret. Men de har forskellige egenskaber – se faktaboksene – og understøtter ikke de samme tjenester.

annonce

Det har vi testet

I denne test har vi undersøgt og bedømt lydkvalitet, brugervenlighed og funktioner. Disse er vurderet i forhold til prisen på anlægget, som spænder fra ca. 3.000 til 7.000 kroner. Så burde man kunne finde et anlæg, der passer til budgettet.

Vi har også vurderet, hvilket af anlæggene der giver mest for pengene, og hvilket der er det bedste uanset prisen.

picture1
<
>

Fakta

  • Ruark R4 Mk III 6.995 kr.
  • Como Audio Musica 5.499 kr.
  • Technics Ottava f SC-C70 6.995 kr.
  • Pure Evoke C-F6 3.999 kr.
  • Hama DIR3500MCBT 2.799 kr.
  • Yamaha TSX-B235D 2.778 kr.

Bedste priser

Produkter i testen
 data-srcset
Ud over at have næsten alt, hvad man behøver af funktioner, tryller Technics-anlægget virkelig god lyd ud af reolen.

Det er let at tro, at Technics-anlægget er for højt prissat. Men klap lige hesten. Ud over alle de almindelige funktioner som cd, digitalradio og Bluetooth har Technics også direkte understøttelse af musiktjenester som Spotify og Tidal. Med optisk lydindgang kan man desuden slutte tv’et til digitalt og få bedre tv-lyd.

Desuden kan anlægget et par nyttige tricks. For det første anvender forstærkerdelen en lydprocessor, der kompenserer for skævheder i højttalerens impedanskurve. Det kalder Technics LAPC, og det giver en mere udstrakt bas med bedre timing.

Hvis du har en iOS-enhed og downloader Technics’ Music App, kan du bruge den indbyggede mikrofon til at måle anlæggets respons i rummet og kompensere for denne. Dermed kan du få endnu bedre lyd, uanset placering og rumklang. Eller brug de forhåndskalibrerede indstillinger til hjørne-, væg- eller fritstående placering.

Anlægget er intuitivt i brug, og du behøver ikke app’en for at styre det. Desuden har fjernbetjeningen en separat Bluetooth-knap, så man slipper for en masse ekstra knaptryk.

Stilrent design med CD-lading på toppen.

 

Lydkvalitet

Ingen af de andre anlæg er i nærheden af denne basgengivelse, som er stor og saftig. Stortrommen og elbassen på David Bowies album Blackstar lyder heftigt, samtidig med at elguitaren har mange flere klangfarver og overtoner end på de billigere anlæg.

Et strygeorkester lyder naturligt og ikke som en smøre af instrumenter, der prøver at presse sig igennem det samme nøglehul. Efter kalibrering af lyden med Space Tune EQ, som rumkorrektionen hedder, er lyden endnu renere. Men det er på bekostning af basgengivelsen, som bliver noget tynd. Et tip er at hæve basniveauet efterfølgende.

annonce

Konklusion

Technics’ anlæg koster mere end de fleste af denne type. Det er der en grund til. Lyden er nemlig meget bedre end på de billigere anlæg, og byggekvaliteten er helt suveræn.

annonce

Der er også en masse teknologi om bord, ikke mindst indbygget rumkorrektion for alle med Apple iOS-enheder. Det fungerer godt, men kan gøre lyden lidt kedelig. Skru i så fald lidt op for bassen bagefter.

Fakta
  • Radio: FM/DAB/DAB+, internetradio
  • Trådløst + netværk: Ethernet, Wi-Fi, Bluetooth
  • Musiktjenester: Spotify Connect, Tidal, vTuner
  • Cd-afspiller: Ja
  • Tilslutninger: USB, analog lyd ind, optisk lyd ind
  • Hovedtelefonudgang: Ja
  • Forhåndsindstillinger (radio): Ja
  • Farveskærm: Ja, LCD
  • App-styring: Technics Music App
  • Fjernbetjening: Ja
  • Mål: 14,3 x 45 x 28 cm
  • Finish: Sort/aluminium
  • Andet: Rumkorrektion via app
  • Web: technics.com
Pris: 6995 kr
PlusLyden er flot og kan automatisk tilpasses de omgivelser, anlægget står i. Byggekvaliteten er i særklasse. Det tætteste, du kommer på et “rigtigt” anlæg.
MinusPrisen er høj, og der mangler lidt fokus i overtonerne. Ingen multirumsfunktion.
 data-srcset
Yamaha TSX-B235D
Yamaha TSX-B235D kan være et glimrende anlæg nummer to.
 data-srcset
Hama DIR3500MCBT
Ud over digitalradio og cd-afspiller har Hama indbygget Spotify og kan bygges ud til mange rum. Det hjælper lidt.
 data-srcset
Pure Evoke C-F6
Pure-anlægget kan lige så meget som Hama. Desuden tager det sig bedre ud med sit flotte trækabinet.
 data-srcset
Como Audio Musica
Det kompakte Como-anlæg er et fuldgyldigt trådløst stereoanlæg med multirumsunderstøttelse.
 data-srcset
Ruark R4 Mk III
Ruark-anlægget overbeviser på det vigtigste, men fejler på enkelte områder.

    Alternativer til Seks kompakte anlæg

    (Foto: Producent)

    Det kompakte anlæg fra Pinell er det bedste i sin klasse.

    (Foto: Producent)

    Denons dværganlæg udfordrer Sonos-højttalere og soundbars på deres hjemmebane.

    (Foto: Producent)

    Sonoros anlæg er et godt valg for alle, der vil have alt på ét sted, så længe man er klar over begrænsningerne.

    (Foto: Producent)

    Tivolis anlæg har alt, hvad de fleste ønsker sig, men også nogle mangler.

     data-srcset

    Man behøver ikke at give afkald på hverken lydkvalitet eller muligheder med et moderne stereoanlæg.

    (Foto: Producent)

    Her er de trådløse stereoanlæg, der giver de bedste musikoplevelser, uden at du skal smadre sparegrisen.

    (Foto: Producent)

    Ixion lyder mere græsk end norsk, men det trådløse anlægs dna er arvet fra den norske radioproducent Tandberg.

    (Foto: Producent)

    Et B&O-anlæg, som du faktisk har råd til, og hvor lydkvaliteten matcher den ydre elegance.

    (Foto: Producent)

    Trådløst anlæg med en lydkvalitet, der langt overgår den lille størrelse.

     data-srcset

    Men prisen er også det halve kongerige.

     data-srcset

    Montana Sound-anlægget er skabt til at blive puttet af vejen i reolen, hvorfra det leverer god lyd helt diskret.

     data-srcset

    Et af de bedste små, bærbare trådløse anlæg, vi har testet.

    PRØV LB+ I 3 UGER
    3 UGER LB+ FOR 3 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk
    PRØV i 3 UGER
    Ingen bindingstid
    Luk
    Scroll til toppen