Redaktionen anbefaler

Årets Bedste 2019-2020

Konto på Lyd & Billede

Log ind Abonnement Abonner på magasinet Support abonnement: Tlf:89 88 28 33 Kontakt os

Hvil ørerne på turen

Med støjreducerende hovedtelefoner slipper man for støj på rejsen, så man kan sove eller lytte til god musik i stedet for at blive træt og irritabel.

Lange flyrejser er virkelig trættende. Ikke nok med at man sidder klemt inde mellem fremmede, spiser dårlig mad og indånder tør luft. Man udsættes også for konstant støj. I længden bliver man træt, og det gør kun humøret værre. Og hvis man tager hovedtelefoner på for at høre musik, er man nødt til at skrue så højt op for lyden, at det alligevel ikke virker afslappende. Hvad gør man så?

Løsningen er støjdæmpende hovedtelefoner.

Sådan skabes stilheden
Den nemmeste måde er simpelthen at blokkere lyden mekanisk via tætsluttende ørekopper eller hørepropper. Men den mest praktiske og effektive metode er at bruge aktiv støjreduktion.

Her er hovedtelefonerne forsynet med små mikrofoner, som opfanger den omgivende støj. En processor analyserer støjen og skaber en negativ kopi af lyden, som derefter afspilles i elementerne. Resultatet er, at de to lydkilder mere eller mindre udligner hinanden. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke bliver helt lydløst. Teknologien er beregnet til at lukke af for monotone baggrundslyde som motorstøj, vindstøj eller larm fra hjul mod asfalt. Pludselige eller afvigende lyde vil stadig gå igennem.

Fordele ved støjreduktion

  • Du undgår det meste af den trættende støj.
  • Uden musik bliver det næsten lydløst, så du kan sove på flyet.
  • Du kan arbejde i støjende omgivelser.
  • Du kan høre musik ved lavere volumen og undgå høreskader.
  • Musikken lyder bedre og forvrænges ikke på moderat volumen.

Ulemper ved støjreduktion

  • Aktiv støjreduktion øger prisen på hovedtelefonerne betragteligt.
  • Man skal huske at oplade batterierne før rejsen.
  • I billigere hovedtelefoner bliver lydkvaliteten ofte påvirket af elektronikken.
  • Ikke alle lyde blokeres. Hvis du vil have fuldstændig ro, er høreværn bedre.
  • Nogle mennesker oplever modlyden som ubehagelig.

Testkriterier
Vi har tidligere testet hovedtelefoner med støjreduktion til omkring en tusindlap. Denne gang har vi prioriteret kvalitet og funktion over pris, og dermed er prissedlerne havnet på omkring det dobbelte. Kriterierne var, at det skulle være hovedtelefoner med ørekopper, og at de skulle have aktiv støjdæmpning.

annonce

Komfort og pasform spiller en større rolle her end i andre hovedtelefon-tests, da det er meningen, at man skal kunne have dem på under længere rejser. Vi har også set på, hvor praktiske de er at pakke ned, og om de nødvendige adaptere medfølger. Funktioner, finesser og tilslutningsmuligheder er ligeledes vurderet.

annonce

Hovedtelefonerne blev derefter testet med varierende musik af høj teknisk kvalitet. Både i rolige omgivelser uden støjreduktion og i mere støjende omgivelser med funktionen aktiveret. Endelig er der lavet en samlet vurdering, hvor vi også har taget prisen i betragtning.

Produkter i testen
Parrot Zik
Pæne, men for komplicerede
Zik er lækre og har smarte funktioner, men for meget hokuspokus gør det svært at få ordentlig lyd.
Nokia Purity Pro BH-940
Farvestrålende og påtrængende
Moderne, farverige trådløse hovedtelefoner til en særlig målgruppe, men ikke til at slappe af på rejsen.
Monster Inspiration ANC
Sejt, men kompetent monster
Inspiration byder på valgfrihed, god støjreduktion og en tung, men kontrolleret lyd.
Logitech Ultimate Ears 6000
Hård lyd, blød dæmpning
Udseendet er for voksne, lyden er for unge, og støjen er næsten upåvirket.
Creative Sound Blaster EVO ZxR
Spil i fred
Spækket med funktioner og muligheder, men passer bedre derhjemme eller til en gaming-session end på flyet.
Audio Technica ATH-ANC7b
Forretningsrejsendes bedste ven
Ikke så meget bøvl, bare god lyd og effektiv støjreduktion til en rimelig pris.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    7
    Leave a Reply

    0 Comment threads
    0 Thread replies
    0 Followers
     
    Most reacted comment
    Hottest comment thread
    0 Comment authors
      Subscribe  
    newest oldest most voted
    Notify of

    Læs også

    Sennheiser PXC 550-II

    Sennheiser spiller sikkert i ANC-kampen

    Sennheiser spiller på det sikre. En i forvejen velfungerende model er opdateret med variabel støjreduktion og stemmestyring. Brugerfladen er til gengæld blevet noget rod.

    Vi tester 6 high end gaming headsets

    Spillyd i luksusklassen

    Hvad får man, når man lægger en tusse ekstra på bordet for et gaming-headset? Først og fremmest får man bedre lyd.

    Vi tester 10 gaming-headsets

    10 på hovedet

    Det behøver ikke at koste en herregård at få ørerne fyldt med kamptummel og eksplosioner. Vi har testet ti gaming-headsets, der er til at betale.