TEST: Samsung HW-S67T / HW-S66T

Hvis du har indrettet din stue efter alle interiørkunstens regler, er der en god chance for, at du også har valgt TV ud fra designet. Samsungs The Frame er et glimrende eksempel på et TV, der ikke ser ud som en sort firkant på væggen, men som faktisk kan bidrage med at løfte stuen til en ny visuel dimension.

Det hjælper dog ikke meget med et flot TV, hvis du skal supplere det med en stor, styg soundbar for at løfte lydkvaliteten i TV-hjørnet. Så bliver det pludselig ikke så pænt alligevel. Det er til disse kunder, Samsung henvender sig med soundbaren HW-S67T (nej, navnet er ikke ligefrem fængende).

Dens knappe bredde svarer til et 32 tommers TV. Og passende nok er det denne størrelse, The Fame starter ved. Betrukket med stof fra danske Kvadrat i enten lysegrå (HW-S67T) eller sort (HW-S66T) har soundbaren et sobert design, der passer ind i de fleste interiører.

Hvis man vil have mere bas, end soundbaren kan klare på egen hånd, kan den parres med den trådløse subwoofer SWA-W500, hvilket hæver prisen med yderligere ca. 2.500 kroner.

Tilslutning og opsætning

Tilslutning er let; soundbaren sluttes til strøm samt til TV’et med det medfølgende HDMI-kabel. Nogle TV’er genkender automatisk soundbaren og aktiverer lydreturkanalen (HDMI ARC), men det kan også være, at du må ind i TV-menuen og aktivere denne.

Sammen med et OLED-TV fra LG (CX) fungerede det problemfrit. Jeg skulle bare bekræfte med fjernbetjeningen, at jeg ville have lyd gennem det eksterne lydsystem, der var registreret.

Hvis man har bygget et smart-hjem op omkring Samsungs SmartThings-app, kan soundbaren også tilføjes dér. Så får man også adgang til visse streaming-tjenester, såsom Deezer, Apple Music og internetradio med TuneIn, men ikke Tidal. Man har ikke brug for SmartThings til Spotify, da det klares med Connect-funktionen i Samsung-app’en. Hvis den ikke understøtter ens foretrukne musiktjeneste, må man bruge Bluetooth.

Kanaler og formater

HW-S67T er en simpelt soundbar, der kun understøtter det allermest almindelige surround-lydformat, nemlig Dolby Digital 5.1. Derfor skal man i menuen fortælle TV’et, at alle andre lydformater skal konverteres til PCM (stereo), så der ikke bliver problemer med lydgengivelsen. Det betyder også, at 3D-lydformater som Dolby Atmos og DTS:X ikke understøttes.

HW-S67T er en 4.0-soundbar. Det betyder, at den har højre og venstre lydkanal foran samt en højttaler på hver side, der gengiver bagkanalerne. Med andre ord er der ingen separat centerhøjttaler til dialoger.

Ulden lyd lige ud af æsken

Jeg lægger mærke til, at der kommer noget elektrisk brummen fra soundbaren. Det lyder som de typiske switchede strømforsyninger, der følger med billige Wi-Fi-routere, selv om Samsungs soundbar har ekstern strømforsyning. Støjen forplanter sig tydeligvis gennem strømkablet til selve soundbaren og giver en lav, men generende ulyd.

Hvad angår lydkvaliteten, halser Samsung bagefter flere af mine favoritter i forskellige prisklasser, for desværre skuffer denne soundbar lige ud af æsken. Når den står på TV-møblet, er lyden ulden med indelukkede dialoger og et snævert og introvert lydbillede. Jeg synes heller ikke, at funktionen Adaptive Sound, som skal tilpasse lydstyrken til indholdet på skærmen, er særlig imponerende.

Det, man skal gøre, er at vælge lydindstillingen Standard. Først da får man nemlig aktiveret den “avancerede” EQ i app’en, som er en syvbånds grafisk equalizer. Og som er nødvendig for at slippe af med den indelukkede lyd.

EQ-indstillinger

Det er mest mellemtone, der mangler, hvilket får stemmer og instrumenter til at drukne i ulden lyd. Tre af båndene er i basregisteret (150, 300 og 600 Hz), og alle disse skruer jeg et par trin ned, da bassen er farvet og overskygger for meget. Mellemtonebåndene på 1,2 og 2,5 kHz trækker jeg lidt op, og det samme med den nedre diskant (5 kHz). Den eneste skyder, jeg ikke rører ved, er den til 10 kHz.

Meget bedre

Nu lyder det meget mere klart og på grænsen til udmærket. Dialoger på film og sangstemme på musik kommer bedre frem af lydbilledet, som ikke længere er plaget af ulden og overdøvende bas.

Surround-lydsporet på film lyder større, end hvis det var almindelig stereo, og soundbaren formår at tegne et lydbillede op, der går ud over dens fysiske størrelse. Selv om man aldrig bliver narret til at tro, at der er højttalere bag sofaen, så fungerer dette fint.

Musik i stereo har nu også bedre rytmer, uden at bassen ødelægger noget. Lydsporet kommer godt nok frem – det her fungerer. Der er stadig et stykke op til Sonos Beam, som er den bedste soundbar i denne prisklasse uden subwoofer. Hvis man har et lidt større budget, er DALI Katch One et endnu bedre valg for de interiørbevidste.

Subwoofer?

Som nævnt kan man investere i en trådløs subwoofer, hvis man vil have mere bas. Samsung gav os SWA-SW500 med, som hæver prisen til omkring 5.000 kroner. Det vil jeg ikke anbefale. Den er lidt for træg til at engagere ordentligt og lyder bedst, når lydstyrken er sat så lavt, at der nærmest ikke er nogen pointe i at bruge den. Den vil ganske vist give et ekstra skub i bassen på film, men den er ikke kontrolleret nok til, at jeg synes, den løfter oplevelsen særlig meget.

Især musik fortjener en subwoofer med bedre timing end denne. Så vil jeg hellere spare pengene, eventuelt investere i en bedre soundbar. F.eks. Samsungs egen HW-Q66T, som har medfølgende subwoofer, og som lyder meget bedre end HW-S67T, selv uden at man laver nogen indstillinger.

Konklusion

Samsung HW-S67T – eller HW-S66T, hvis man vil have den i sort – er en soundbar, der er pæn i tøjet, og som passer fint ind i hjem, hvor det indretningsmæssige er i høj kurs. Ideen er, at den skal supplere et blikfangs-TV som The Frame. Bedre lyd uden at ødelægge det visuelle.

Og ja, man får mere og bedre lyd fra denne Samsung-soundbar end direkte fra TV’et. Men det skal der heller ikke meget til. Man må sammenligne den med andre soundbars, og sandheden er, at HW-S67T kræver en del EQ-indstillinger for at lyde godt nok. Og selv da findes der bedre køb. Ikke mindst fra Samsung selv.