Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

TEST Nokia 3.4

Hold dig langt væk

Nokia 3.4 er bare virkelig ringe. Selv til prisen.
Nokia 3.4
Karakter
Nokia 3.4
Lyd & Billede mener
Frontkameraet tager gode selfies, og batteriet holder strøm så godt, at det er til at leve med, at mobilen ikke understøtter hurtigopladning.
Alt andet.
Specifikationer
  • Operativsystem: Android 10
  • Skærm: 6,39″ LCD, HD+ (1560 x 720), 269 ppi
  • Processor: Snapdragon 460
  • Hukommelse: 3 GB RAM / 32 GB lager (+ microSD op til 512 GB)
  • Kameraer: 13 Mp vidvinkel + 5 Mp ultravidvinkel + 2 Mp dybdesensor (primært) / 8 Mp (front)
  • Trådløst: 4G/LTE, 802.11b/g/n, Bluetooth 4.2, FM-radio, NFC, GPS, GLONASS, Galileo
  • Mål og vægt: 160,97 x 75,99 x 8,7 mm / 180 g
  • Batteri: 4000 mAh, 10 W opladning
  • Web: nokia.dk
Benchmarks

Vejl. pris 1 299 Produktside

Udover Motorola har også HMD Global, som producerer smartphones på licens fra Nokia, gennem de seneste år gjort sine hoser grønne på markedet for billige mobiltelefoner. Vi har bl.a. testet den helt nye Nokia X20 til lige knap 3.000 kroner, og tilbage i 2019 testede vi Nokia 5.1 Plus, der dengang kostede 1.500 kroner, men ingen af mobilerne har været i stand til at blæse os omkuld af bar benovelse. Tværtimod har vores indtryk indtil videre været, at HMD Global aldrig rigtigt når i mål, og at Nokia-mobilerne i stedet ender med at være en middelmådig affære.

Dette gælder også for Nokia 3.4, som uden tvivl er testens dårligste. Den skal du decideret holde dig fra, og det er der flere grunde til.

Det starter med den lyssvage skærm og fortsætter med et lydbillede så tyndt, at det måske bør overveje at søge lægehjælp. Nokia 3.4 kommer naturligvis heller ikke med hverken 5G eller Android 11, men det kunne være til at leve med, da det trods alt er en sjældenhed i prisklassen. 

nokia_3_4-back-Fjord nokia_3_4-front-Fjord
<
>
Nokia 3.4 kommer med 6,39" LCD-skærm i HD+ opløsning. Under skærmen sidder en Snapdragon 460 processor samt 32 (!) gigabyte indbygget lager. (Foto: HMD Global)

Men at HMD Global mener at kunne spise brugerne af med blot 32 gigabyte indbygget lager, hvoraf kun cirka halvdelen overhovedet er tilgængeligt, eftersom styresystemet fylder den anden halvdel, er lidt af en tilsnigelse. For så går man jo ligesom ud fra, at brugerne er nødt til at investere i et ekstern hukommelseskort for overhovedet at kunne tage mobilen i anvendelse, hvorfor den endelige pris for Nokia 3.4 ryger minimum et par hundrede kroner i vejret.

Ydelsen er i forvejen testens dårligste, når vi tager udgangspunkt i vores benchmarktests, og den faktiske brugeroplevelse bliver bestemt ikke bedre af, at store filer og apps kun i begrænset omfang finder plads i mobilens interne lager, mens resten må køre fra et eksternt kort. Alt andet lige gør det mobilen endnu langsommere. Kun for så vidt angår batterilevetiden klarer Nokia 3.4 sig fint, hvilket dog også er nødvendigt, eftersom mobilen heller ikke understøtter hurtigopladning …

Annonce

Lidt ros skal HMD Global dog have for kameraet. Frontkameraet er nemlig testens bedste, da det ikke på samme måde som de kinesiske konkurrenter lader kunstig intelligens “optimere” billedet til ukendelighed. Til gengæld kunne det primære kamera godt have brugt lidt HDR eller anden softwareoptimering, for de resulterende billeder mangler både dybde og kontrast, hvilket især er mystisk al den stund, at Nokia 3.4 faktisk er udstyret med en dedikeret dybdesensor.

nokia34_selfie nokia34_vidvinkel
<
>
Frontkameraet er testens bedste, da det ikke på samme måde som de kinesiske konkurrenter lader kunstig intelligens “optimere” dit selvportræt til ukendelighed. (Foto: Peter Gotschalk)

Konklusion

Der er stort set ingen grund til at købe Nokia 3.4. Den mangler 5G og hurtigopladning, og både skærm og lyd må stamme fra allernederste hylde hos det firma i Shenzhen, hvor HMD Global får produceret deres mobiler. Det største problem er dog, at det indbyggede lager kun er på 32 gigabyte, hvilket i praksis efterlader mindre end 20 gigabyte til brugeren, eftersom Android-styresystemet fylder næsten det halve.

Ydelsen er i forvejen ikke den bedste, og på grund af manglende indbygget lager vil de fleste brugere blive nødt til at investere ekstra penge i et eksternt hukommelseskort. Det gør mobilen både dyrere og langsommere, end den var i forvejen, hvorfor vi kun kan give dig ét godt råd: Hold dig væk.

Fuld adgang til Lyd & Billede for 39 kr

Få adgang alle +artikler, guider, anmeldelser samt til hele testarkivet i 3 uger.

Ingen bindingstid Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Også i denne test:

Motorola Moto G30

Motorola når de er bedst

Motorola Moto G30 er et stort vidunder til meget små penge.

Kommer med firedobbelt kamera, stort batteri med lang levetid, skærm med 90 Hz opdateringsfrekvens, og ydelsen er testens bedste.
Frontkameraet må gerne skrue ned for AI-farveladen. Mangler stereolyd.

Xiaomi Redmi 9

Den billigste er ikke den dårligste

Xiaomi Redmi 9 kom på markedet for et år siden, men den er stadig pengene værd, hvis du kan leve uden 5G og ikke bruger kameraet til noget vigtigt.

Testens største og mest højopløste skærm. Desuden en hæderlig ydelse og god lyd.
Holder ikke strøm så længe som de andre mobiler. Mangler Android 11 og 5G, og kameraet tager overbelyste billeder.
forfatter

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.