Gruppetest : Apple iPhone XS

iPhone er kommet bagud

Et stort skridt fremad i 2018 viste sig ikke at være nok til at følge med i 2019.

Apple iPhone XS

Lyd & Billede mener

Naturlige billeder. Ganske god hardware. Mærkbar kvalitetsforskel i forhold til forrige generation.
Kun to kameraer. Apples kamera-app er bagud. Ikke så imponerende mørkebilleder.
  • Skærm: 5,8” OLED, 2436 x 1125, 458 ppi
  • Hukommelse: 4 GB RAM / 64-512 GB lager
  • Vidvinkelkamera: 12 Mp 26 mm f/1.8 OIS (1/2,55”)
  • Telekamera: 12 Mp 52 mm f/2.4 OIS (1/3,4”)
  • Selfie-kamera: 7 Mp 32 mm f/2.2
  • Mål og vægt: 144 x 71 x 7,7 mm / 177 g
  • Batteri: 2658 mAh, 20 timers samtale, trådløs opladning
  • Web: apple.dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 8900 kr

(Dette er kun en test af kameraet. Her er den komplette test af iPhone XS.)

Da vi testede iPhone XS for snart ni måneder siden, var vores vurdering, at det nu var på højde med konkurrenterne. Et hurtigt kig på specifikationerne gav dog indtryk af, at der ikke var sket meget siden iPhone X: Opløsning og optik så ud til at være det samme. Men under hjelmen er der faktisk sket ting og sager.

Vidvinkelkameraet har fået en 37 procent større sensor med 15 procent større sensorpunkter. Sensoren har fået flere fokuspixels for hurtigere at finde fokus. A12 Bionic-processoren indeholder også en forbedret signalprocessor, der sammen med Neural Engine analyserer motivet hurtigere og mere præcist.

Sammenlignet med Android-telefonerne er iPhones kamera-app meget rippet. Man kan vælge imellem tre videoindstillinger og fire fotoindstillinger. Man kan indstille en timer, lægge filtre på, aktivere Live Photos og styre HDR. Derimod er der ingen motivprogrammer eller manuelle indstillinger, hvis man synes, at automatikken ikke er god nok. Smart HDR er i praksis altid aktiveret og bruges også til mere subtile justeringer af lyse og mørke områder i billedet.

Portrætindstillingen, hvor baggrunden er sløret, er væsentlig forbedret. (Foto: Apple)

Portrætindstillingen, der var en skuffelse på iPhone X, fungerer endelig, som det var meningen. Takket være den nye dybdesensor adskilles ansigtet bedre fra baggrunden. Studiebelysning er også en fed funktion.

Takket være den simple kamera-app er iPhone XS virkelig et point-and-shoot-kamera. Men man savner supervidvinkel, som mange konkurrenter har, og mere end 2x tele som på Huawei P30 Pro.

På grund af den kraftfulde hardware er kameraet hurtigt i brug. Det starter og fokuserer hurtigt, man kan bruge volumenknappen som udløser, og det er straks klar til næste billede.

I dagslys tager det naturlige billeder med god hvidbalance og fine detaljer. Derimod får man en del detaljestøj, som bliver værre i dårligt lys. Billederne bliver mørke og mangler detaljer, men bevarer farverne godt. Det havde været rart med en natindstilling.

(Foto: Apple)

Konklusion

Sammenlignet med tidligere modeller er iPhone XS’ kamera et mærkbart skridt fremad. Her ni måneder efter lanceringen er det dog tydeligt, hvor hurtigt mobilkameraerne har udviklet sig siden da. Konkurrenterne har flere kameraer, bredere vidvinkel og mere zoom.

Med hensyn til billedkvalitet fortsætter iPhone med at producere nogle af de mere naturlige billeder, selv om Apple er begyndt at rode lidt med det. Under gode forhold har vi ingen større indvendinger. Derimod ligger den efter Samsung og Huawei i svagt lys, hvor disse to giver lysere og mere detaljerede billeder. Apple skal tage et kraftspring med efterårsmodellen, hvis de stadig vil være med i kampen.

 

iPhone XS tele iPhone XS vidvinkel
<
>
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Jonas Ekelund

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.
Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Huawei P30 Pro - Huawei er igen kamerakonge
    Med en innovativ telelinse og fantastiske mørkebilleder udklasserer P30 Pro konkurrenterne.
    Samsung Galaxy S10 - Samsung indfrier alle forventninger
    Galaxy S10 har beholdt alt det, vi elskede ved S9, og tilføjet alt det, vi savnede.
    Nokia 9 Pureview - Nokia misser pointen
    Flest kameraer uden at tilbyde flere brændvidder eller bedre billedkvalitet.
    Xiaomi Mi 9 - Topbilleder til lavpris
    Xiaomi overrasker med en billedkvalitet, der trods prisen kan måle sig med de bedste.

    Læs også

    Den første helelektriske SUV fra BMW har alt, hvad man behøver – bortset fra én ting.
    Apple Watch Series 6 er måske nok det bedste smart-ur, men Apple Watch SE er det bedste køb.
    Apples egen processor har gjort MacBook Pro til den sejeste 13 tommers bærbare, vi har testet.
    Har du netop slået kløerne i en PlayStation 5 eller en Xbox Series X? Så vil du måske også gerne opgradere din skærm. Vi har testet de bedste TV’er til gaming!
    Den integrerede Linn Majik DSM spiller som en drøm og har rumkorrektion plus alt, hvad man har brug for, indbygget.
    De kompakte JBL L82 Classic giver så meget sjov for pengene, at vi udråber dem til bedst i klassen.
    iPhone 12 Pro Max tørrer gulv med konkurrenterne og har det bedste kamera, vi har set hidtil.
    Sonys topspecificerede spilkonsol byder på lynhurtig ydelse og knivskarp grafik – skræddersyet til næste generation af avancerede spil.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Apple iPhone 12 Pro Max

    Vejl.pris 12399 kr Den de andre skal slå

    Apple iPad Air (2020)

    Vejl.pris 7499 kr Bedste iPad Air til dato

    Apple iPad Air (2020) vs. Samsung Galaxy Tab S7+ 5G

    Vejl.pris kr Et heftigt dilemma

    Samsung Galaxy Tab S7+ 5G

    Vejl.pris 9499 kr Fantastisk tablet til både underholdning og produktivitet
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.