Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

Test Samsung Galaxy A8 (2018)

Genkomst for mellemklassen

Samsungs mere prisgunstige model virker luksuriøs og gør det meste godt, men koster også derefter.
Lyd & Billede mener
Rigtig god OLED-skærm. Fin lydkvalitet. Stiligt og solidt design. Fremragende batterilevetid.
Moderat ydelse. Gammel Android-version præinstalleret. Ret dyr ved lanceringen.
Specifikationer
Operativsystem: Android 7.1.1 Skærm: 5,6" S-AMOLED, 2220 x 1080, 441 ppi Processor: 2,2/1,6 GHz Exynos 7885 octa-core Hukommelse: 4 GB ram / 32 GB lager (+ microSD op til 256 GB) Kameraer: 16 MP f/1.7 / 16 MP f/1.9 + 8 MP f/1.9 Trådløst: 4G LTE, Wi-Fi ac, Bluetooth 5.0, NFC Mål og vægt: 149 x 71 x 8,4 mm / 172 g Batteri: 3000 mAh – 19 timers samtale, 14 timers web Web: samsung.dk Benchmarks Geekbench 4: 1.528 (single-core), 4.368 (multi-core) AnTuTu 6: 84.735 PCMark Work 2.0: 5.165 3DMark Sling Shot: 733 PCMark Battery: 11:11 timer

De tidligere A-modeller, som er mellemklassen under Galaxy S, har navne, hvor tallet står for størrelsesklassen. Nu ser Samsung ud til at have skiftet strategi og bruger simpelthen tallet til at angive, hvilken generation telefonen tilhører. Ligesom vi har set Galaxy Note 8, Galaxy S8 og Galaxy S8+, får vi nu en Galaxy A8. Plusmodellen A8+ lanceres dog ikke i Europa.

Sammenlignet med den nærmeste forgænger, Galaxy A5, er både design og indmad forbedret betydeligt.

Udseende og konstruktion

Hvor forgængeren så mere klumpet ud, ligner Galaxy A8 i højere grad S-serien. Den har det samme aflange udseende med smalle kanter rundt om skærmen og fingeraftrykslæser på bagsiden. Faktisk bedre placeret end på Galaxy S. Skærmen er ganske vist ikke lækkert afrundet som på S, men giver stadig et godt indtryk.

Kvalitetsfølelsen er glimrende, og telefonen er vridsikker samt støv- og vandtæt ifølge IP68. Derimod er den relativt tungt.

Aflang skærm og smalle kanter gør, at A8 ligner Galaxy S8 meget. (Foto: Samsung)

Annonce

 

Skærm

Ligesom S-modellen har den fået det aflange 18,5:9 billedformat og samme fremragende Infinity OLED-panel. Forskellen er, at opløsningen er lidt mere behersket, og lysstyrken lidt dårligere, men stadig fuldt acceptable. Selvfølgelig er både sortniveau og kontrast ulastelige, men A8 understøtter ikke HDR-video.

Farvegengivelsen er glimrende, og man kan selv vælge farveprofil i henhold til sRGB (Basic), Adobe RGB (Photo), DCI-P3 (Cinema) eller livlig (Adaptive).

Kameraer

Det mest iøjnefaldende ved A8 er dens to selfie-kameraer. De gør det muligt at skifte mellem detaljerede nærbilleder og vidvinkelformat, hvis man vil have vennerne med på billedet. De kan også bruges til at give billeder uskarp baggrund. Effekten er ikke så kraftig som på visse konkurrenter, men har heller ikke de problemer, som nogle af dem trækkes med.

Hovedkameraet er mere traditionelt. Det mangler optisk billedstabilisering, men har fået en mere lysstærk optik. Det er en typisk peg-og-skyd-kamera, hvor der ikke er manuelle indstillingsmuligheder, heller ikke i Pro-tilstand, og HDR (kun til fotos) er gemt i en undermenu. Automatikken gør det som regel godt og producerer billeder med god hvidbalance og detaljer i skyggerne.

Annonce

Så længe man holder kameraet stille, får man skarpe billeder, men processeringen er undertiden lidt for aggressiv. I svagt lys formår det at bevare farvegengivelsen og giver lyse billeder, omend med mærkbar billedstøj.

Lyd

Højttalerens placering på siden er lidt ukonventionel, men har den fordel, at man ikke kommer til at dække den med en finger. A8 kan spille relativt højt, og lydkvaliteten er noget af det bedre, vi har hørt.

Samsung har bevaret hovedtelefonudgangen, og de medfølgende hørepropper er bedre end gennemsnittet. Hvis man sætter et par ordentlige hovedtelefoner til, får man ren og fin lyd med god forstærkning. Der er også en equalizer, så man selv kan justere lydprofilen.

I brug

Fingeraftrykslæseren reagerer hurtigt og præcist, og den nye placering betyder, at man slipper for at sætte fingre på kameralinsen. Ansigtsgenkendelsen fungerer halvgodt i lyse omgivelser, men slet ikke i svagt lys. Langt under Apples Face ID.

Samsungs assistent Bixby er langt fra Google Now; stemmeassistenten taler stadig ikke de skandinaviske sprog, og fotogenkendelsen rammer alt for ofte ved siden af. I det mindste slipper vi for den irriterende Bixby-knap på siden, men Bixby blander sig stadig for meget i, hvad man laver.

Annonce

Et plus er, at også denne mellemmodel understøtter den kontantløse betalingsfunktion Samsung Pay.

Endelig sidder fingeraftrykslæseren det rigtige sted. (Foto: Samsung)

 

Ydelse

Mellemklasseprocessoren Exynos 7885 har en interessant løsning med to højtydende kerner og seks strømsvage. Det antyder, at den er god til at gøre mange ting samtidig, men mere begrænset ved krævende opgaver.

Og ganske rigtigt præsterer Galaxy A8 20-30 procent dårligere end S8 og endnu dårligere end konkurrenter i samme prisklasse. Især grafikken ligger langt efter sammenlignelige smartphones. Det er dog ikke noget, man mærker så meget til i det daglige.

Annonce

Batterilevetiden er derimod fremragende, og med godt 11 timer sætter den ny rekord i PCMarks batteritest.

Konklusion

Galaxy A8 er et trin op for Samsungs mellemklasse, som gør den mere sammenlignelig med topmodellen Galaxy S8.

Den har fået en skærm, der næsten dækker fronten og har næsten lige så god billedkvalitet. Designet er flot, telefonen er vandtæt, og betjeningen er let, bl.a. takket være en bedre placeret fingeraftrykslæser. Kameraet er meget bedre, og selv lyden er bedre, end vi er vant til. Ydelsen er derimod ikke på niveau med konkurrenterne – i modsætning til batterilevetiden, der er fremragende.

Vi må bare håbe, at A8 falder lige så hurtigt i pris som forgængeren, for lanceringsprisen er for høj i forhold til konkurrenterne i mellemklassen.

Fuld adgang til Lyd & Billede for 39 kr

Få adgang alle +artikler, guider, anmeldelser samt til hele testarkivet i 3 uger.

Ingen bindingstid Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?
forfatter

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.