Produkter i denne test

Begge smart-ure er baseret på Android Wear, og dermed har de langt det meste af funktionaliteten tilfælles. Overordnet vil det sige, at langt det meste interaktion, man har med begge smart-ure, er baseret på push-notifikationer fra mobilen, og selv om Moto 360 og Sony SmartWatch 3 ikke er helt identiske på dét punkt, skal det understreges, at ingen af urene fungerer tilfredsstillende uden at være koblet til en Android-baseret smartphone.

Android Wear understøtter en masse apps som f.eks. Facebook, Email, Kalender, Google Maps og Google Now, og i det daglige interagerer man typisk med smart-uret, når den ene eller den anden app pusher en notifikation fra mobilen. Hvis der er kommentarer til et opslag, som jeg har lavet på Facebook, kan jeg læse dem hurtigt på uret, og hvis der er kommet en e-mail, kan jeg læse den og sågar svare på den direkte fra håndleddet – i teorien i hvert fald.

Selvsagt har ingen af urene noget tastatur, så hvis jeg vil svare på en e-mail eller sende en SMS, må jeg gøre det via stemmestyring, og det er langtfra optimalt. Dels tror jeg grundlæggende ikke på stemmestyring som brugbar interaktion mellem mennesker og deres gadgets, og dels fungerer det i praksis ikke særlig godt – hverken på Moto 360 eller Sony SmartWatch 3.

Stemmegenkendelsen er som udgangspunkt ret elendig, og det bliver endnu værre, hvis man opholder sig udendørs, for baggrundsstøj gør stemmestyringen helt ubrugelig. Og eftersom det egentlig er tanken bag Android Wear, at stemmestyring skal være en central del af betjeningen, så lægger det unægtelig en dæmper på begejstringen over brugeroplevelsen.

Og der er da heller ingen grund til at kredse yderligere om den varme grød. Hverken Moto 360 eller Sony SmartWatch 3 kommer tæt på at score topkarakterer. Testen viser snarere, hvilket af smart-urene der er det mindst ringe. Android Wear har lang vej endnu, hvis smart-ure baseret på platformen skal blive andet og mere end en gimmick.