Man forventer ikke, at en iPhone kan hamle op med billedkvaliteten fra et kamera. Det kan den heller ikke, men kameraet på iPhone 6 Plus kan give dig forbavsende gode billeder i godt lys. Verdens mest benyttede kamera byder på flotte farver samt god skarphed og kontrast – og med den indbyggede billedstabilisering er det heller ikke værst som videokamera.
Man kan udvide funktionaliteten med apps, og man kan lave slowmotion-klip i 720p HD-kvalitet med 240 billeder i sekundet (fps). Den digitale zoom bør anvendes med forsigtighed, ellers bliver billederne meget grumsede. Det bliver de også i svagt lys, selv om den indbyggede totoneblitz gør et anstændigt stykke arbejde med at lyse skyggerne op.
Dynamisk set er iPhone 6 Plus fuldt på højde med andre kameratelefoner, vi har testet. Men i dette selskab kommer kameraets billedkvalitet til kort. I godt lys er den er rigtig god med jævn farvegengivelse, og i svagt lys er der god kontrol over billedstøjen i forhold til andre mobiltelefoner, men her sakker mobilkameraet langt bagefter kompaktkameraerne.