Da vi i sommeren 2012 testede forgængeren, Huawei Honor, op imod en række mere kendte konkurrenter, endte den kinesiske mobil med at blive kåret som testens bedste køb. For byggekvaliteten var godkendt, og både specifikationer og ydelse var bedre, end man kunne forvente til prisen.

Sådan er det også med efterfølgeren, Honor 2, som endda formår at rette op på et par af de skavanker, vi klagede over ved den første Honor-telefon. Ikke mindst er kameraet nu blevet en hel del bedre og tager faktisk helt gode billeder, der både byder på dynamiske, skarpe farver og en god detaljegrad.

Skærmen på 4,5 tommer har en fin opløsning, men her er farverne til gengæld en smule matte. Især sort og hvid virker lidt forvaskede, hvilket bliver helt tydeligt, hvis man kigger på Honor 2-skærmen ved siden af en af de dyrere smartphones på markedet.

Lydkvaliteten er ikke den bedste. Frem for alt er lyden ikke særlig kraftig, og det virker lidt, som om man lytter til musikken med vat i ørerne.

Hvor man alligevel mærker, at Huawei Honor 2 egentlig slet ikke hører hjemme i kategorien af budget-smartphones, er på ydelsen. Telefonen er kun udstyret med en temmelig standardiseret udgave af Android 4 Ice Cream Sandwich, men alligevel stryger man igennem menuer og hjemmeskærme uden hakken og små pauser. Apps åbner lynhurtigt, og vi forestiller os, at det kan blive endnu bedre, hvis telefonen på et tidspunkt bliver opgraderet til Jelly Bean. Men om det sker, er til gengæld et godt spørgsmål.

Konklusion
Den dyreste telefon i testen er i virkeligheden ikke spor dyr, for man får rigtig meget for sine penge. Reelt er der tale om en skrabet topmodel, der yder næsten lige så godt som konkurrenter som Samsung Galaxy S III og HTC One X. Nuvel, det er ikke den slankeste og smukkeste model i butikken, skærmen kunne være en smule bedre, og lydkvaliteten kan man vel vænne sig til. Men kameraet præsterer helt fint, og brugeroplevelsen er smidig og hurtig.