8 billige smartphones

Det hele for den halve pris

Hvor meget smartphone får man egentlig for pengene, hvis man ikke vil kaste hele børneopsparingen efter en af markedets topmodeller? Læs denne test af smartphones til budgetpriser, og få svaret.

OppslagDamemedphone

Selvfølgelig synes vi selv, det er sjovest at teste alle topmodellerne på smartphone-markedet. Det er her, producenterne spiller med musklerne og viser ny teknologi og nye funktioner frem for forbrugerne. Derfor er både Lyd & Billede og alle de andre medier, der skriver om forbrugerelektronik, spækket med tests af smartphones som iPhone 5, HTC One, Nokia Lumia 920 og Samsung Galaxy S4. Men sådan en moppedreng koster altså spidsen af en jetjager, og selv om det er sjovt at teste de allerdyreste modeller, så kan det da også være, at selv vi tech-journalister kigger på de lidt billigere modeller, når vi selv skal have pengene op af lommen og betale for vores egne, private mobiler.

Og som denne test viser, får man faktisk ret meget smartphone for et par tusind kroner, hvilket er mindre end det halve af, hvad man betaler for de dyre flagskibsmodeller.

Stort set alle producenter har telefoner i denne kategori. At LG ikke deltager i testen, skyldes alene, at de ikke kunne nå at levere et testeksemplar af deres budget-smartphone inden vores deadline, mens Apple og iPhone til gengæld glimrer ved deres fravær, fordi man simpelthen ikke kan købe en ny iPhone, som koster mindre end 3.000 kroner. Derfor er operativsystemet iOS heller ikke repræsenteret i denne test, hvor vi til gengæld kan teste hele tre mobiler med Windows Phone 8, mens fem er baseret på Android enten i version Ice Cream Sandwich eller Jelly Bean.

Sådan testede vi
Vi bad producenterne om at sende os deres bedste bud på en smartphone til mellem 1.500 og 2.500 danske kroner. Nogle producenter har flere smartphones i dette prissegment og deltager derfor med mere end én telefon.

Vi har kigget på en række forskellige parametre i vores bedømmelse af mobilerne, herunder skærm, kamera, design, byggekvalitet, lydkvalitet, ydelse og brugeroplevelse. Testvinderen er den smartphone, som efter vores samlede vurdering er det bedste og mest helstøbte produkt, mens vinderen af kategorien Bedste Køb er den smartphone, som giver køberen mest for pengene.

Læs videre
Exit mobile version