TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Asus ROG Phone II Elite ZS660KL

Konsollen er også en mobil

Anden generation af Asus’ gamer-mobil er topklasse – og forbeholdt de få.

Skrevet af / 06/12/2019 - 09:45
Asus ROG Phone II Elite ZS660KL
John Alex Hvidlykke

ROG phone II er Asus’ andet bud på en smartphone, specielt til gaming. Den kommer ret præcis et år efter den første, som vi testede i fjor. Og selv om den er opdateret på stort set alle områder, er prisen den samme. Der findes forskellige modeller, men Asus ROG Phone II Elite ZS660KL, som vi her ser på, leveres med 12 GB RAM og 512 GB lager. Prisen er som en mellemklasse-laptop.

Lynhurtig og farverig

Skærmen er ROG Phone II’s absolutte slagnummer, en 6,6 tommers AMOLED-skærm med en opløsning på 2340 x 1080 punkter. Og en opdateringshastighed på hæsblæsende 120 Hz!

Jeg må indrømme, at jeg ikke til hverdag føler den vanlige 60 Hz skærm som en begrænsning. Men det er den! Når man kaster bilen rundt i svinget i Real Racing eller kaster sig ud i magiske dueller i Eternum, tænker man pludselig ikke over, at det ikke er en “rigtig” skærm, man ser på. Faktisk giver den ultra-farverige skærm de fleste fuldvoksne skærme tæsk på hjemmebane.

Annonce

Kameraerne følger ligesom sidste gang Asus civile topmodel. Det betyder, at hovedkameraet har en 48 Mp sensor lige som ZenFone 6. Vidvinkeloptikken er på 13 Mp. Da ROG Phone II ikke har ZenFones forbløffende roterende kamerabro, er der klemt en 24 Mp vidvinkel til selfies ind i den smalle kant over skærmen.

Der, hvor ROG’en stikker af fra mængden, er som spilkonsol. Med den vildt farvestærke og vanvittig hurtige 120 Hz AMOLED-skærm giver den mobilspillene en realisme, du ikke finder noget andet sted. Foto: Asus

Ekstraudstyr

ROG Phone kan bruges, som den er, hvilket sikkert er den måde, som de fleste vil ende med. Men for dem, der vil gå skridtet længere, findes der et omfattende tilbehørsprogram til at udvide spiloplevelsen. Det omfatter bl.a. gamepad-håndtag og en “TwinView dock”, som tilføjer en ekstra skærm.

Benchmarks

Asus ROG Phone II er udstyret med en Qualcomm Snapdragon 855-processor, der er den hurtigste lige nu. Og det er ovenikøbet i Plus-udgaven, der er en tand hurtigere end den normale 855.

En Geekbench 5-score på 775 (single-core) og 2.539 (multi-core) er blandt de bedste lige nu. Og identisk med de bedste Android-mobiler lige nu – der jo bruger den samme processor.

På 3D grafikfronten klarer ROG Phone II sig fornemt. 6.246 i 3DMark Sling Shot Extreme og 500.263 i AnTuTu 7 er ikke set bedre!

Gaming koster strøm. Derfor er det godt, at Asus har lagt et batteri på hele 6.000 mAh i ROG Phone II. Det ses på batteritesten, hvor den klarer næsten hele syv timer.

Takket være kombinationen af væskekøling og luftkøling kan Asus ROG Phone II fortsætte længe efter at traditionelle smartphones har droslet ned med hedeslag. Foto: Asus

Konklusion

Asus ROG Phone II Elite er en telefon for de få. Ydelsesmæssigt ligger den i den absolutte top af dagens smartphones, men skal du bare bruge en lynhurtig mobil, er der så klart billigere alternativer til langt lavere pris. For eksempel den fremragende Xaomi Note 10.

Der, hvor ROG’en stikker af fra mængden, er som spilkonsol. Med den vildt farvestærke og vanvittig hurtige 120 Hz AMOLED-skærm giver den mobilspillene en realisme, du ikke finder noget andet sted. Og takket være kombinationen af væskekøling og luftkøling kan den fortsætte med det, længe efter at traditionelle – og på papiret lige så hurtige – smartphones har droslet ned med hedeslag.

Hvis det er dit behov, vil du være villig til at betale for det. Man vurderer jo heller ikke en Lamborghini Urus ud fra prisen og vægten, vel? Og man køber den ikke alene for at bruge den til at køre til bageren.

Karakter
Asus ROG Phone II Elite ZS660KL
High End

Home mener

Du får svært ved at finde en hurtigere smartphone lige nu. Og slet ikke med en så vild skærm. Den koster en formue. Og det er kun spillerne, der får glæde af de afgørende finesser.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

For godt til at være sandt?

Massiv opgradering af Pixel Watch

Fremragende software i OK mobil

Pixel 8 ½ Pro XL

Her får du mest tablet for pengene

Et robust Wear-OS ur med lang batterilevetid

Flagskibsambitioner til fornuftig pris

HMD har droppet Nokia og vil nu stå på egne ben

Samsung Galaxy Z Fold 6 er en smartphone til de få

Metalmobilens genkomst

Kongen af prisvenlige mobiler er tilbage

Foldbar (næsten) uden at gå på kompromis

Scroll to Top