Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Apple iPad Pro 9,7″

Apples lille store triumf

På visse områder bedre end den store Pro, og formatet er mere handy. Men den kan næppe erstatte en laptop.

Skrevet af / 12/04/2016 - 17:38
Apple iPad Pro 9,7″
Jonas Ekelund

Ved den forrige iPad-lanceringen var vi mange, der savnede den ventede iPad Air 3. I stedet fik vi den enorme iPad Pro på 12,9 tommer, og når Apple nu udsender en ny 9,7 tommers model, er det så en Pro-model i normal størrelse.

Måske er det sådan, at Apple ikke kan gå så meget mere ned i størrelse og vægt, men i stedet vælger at stoppe mere teknologi ind? Det lader i hvert fald til at være en del af deres strategi at positionere iPad som et slankere alternativ til dagens hybridcomputere.

Foto: Apple
Foto: Apple

Udseende og konstruktion
Ved første øjekast ser Pro fuldstændig ud som Air 2. Samme størrelse, samme vægt og præcis samme design. Bortset fra at den også fås i rosa guld ligesom den nye iPhone. Men hvis man ser nærmere efter, er der forskelle.

Øverst og nederst sidder der to højttalere ligesom på storebror. På den ene langside finder man en Smart Connector til tilslutning af tilbehør. Og på bagsiden er der langt om længe en rigtig blitz samt en kameralinse, der stikker lidt ud fra chassiset.

Se flere billeder af iPad Pro 9,7″ her!

iPad Pro 12,9″ iPad Pro 9,7″
Skærm 5K-opløsning Større farveområde, True Tone
Kameraer Samme som iPad Air 2 Samme som iPhone 6s
Lyd 4 gode højttalere 4 almindelige højttalere
Processor 2,26 GHz Apple A9X 2,16 GHz Apple A9X
Hukommelse 4 GB ram 2 GB ram
Mål og vægt 6,9 mm tyk / 713 g 6,1 mm tyk / 437 g
Foto: Apple
Foto: Apple

Skærm
Med samme størrelse og opløsning som iPad Air 2 har skærmen faktisk samme pixeltæthed som på den store Pro. Sammenlignet med Air er dens ydelse blevet væsentlig forbedret. Den er 25 procent lysere, reflekterer 40 procent mindre lys og har 25 procent bedre farvemætning.

Meget af teknologien er hentet fra den store Pro, men på nogle punkter er Apple gået endnu længere. F.eks. aflæser sensorer det omgivende lys og justerer lysstyrke og farver, så man får en mere naturlig oplevelse. Denne True Tone-funktion kan ligesom Night Mode slås fra, når man har brug for farveægthed. Kort sagt Apples bedste iPad-skærm hidtil.

Foto: Apple
Foto: Apple

Kamera
Overraskende nok er den nye Pro også den første iPad, der har fået lige så gode kameraer som de nye iPhones. Hovedkameraet er det samme 12 megapixel, som sidder i iPhone 6s, og med samme True Tone-blitz.

Forhåbentlig er der ikke mange, der bruger en iPad som kamera til daglig, men det er godt til f.eks. at digitalisere dokumenter. Og hvis man har brug for et billede hurtigt, er det rart, at man ikke skal overføre det fra mobilen.

Foto: Apple
Foto: Apple

Men det er næsten en større nyhed, at selfie-kameraet er opgraderet til den seneste generations 5 megapixel version. Der er mange, der bruger iPad til FaceTime, og et bedre kamera gør meget for videokvaliteten. Vi sætter også pris på Retina Flash, så kan man bruge skærmen som blitz. Og apropos video, så kan hovedkameraet også optage 4K-video med samme billedstabilisering som i iPhone.

Lyd
Som nævnt har den lille Pro også fire højttalere på de korte sider. Og ligesom på den store model tilpasser lyden sig efter, hvordan man holder iPad’en, så man altid får stereolyd. De øverste højttalere anvendes til det øvre register, mens de nederste gengiver bastoner.

Desværre er der ikke blevet plads til de resonanskamre, der giver den store Pro så imponerende lydressourcer. Men det er stadig et stort trin op for spillyden, eller når man ser YouTube-videoer.

Foto: Apple
Foto: Apple

I brug
Det store spørgsmål er, om Pro kan erstatte en bærbar, sådan som Apple hævder. Jovist er det praktisk at kunne tilslutte et tastatur, når man skal skrive lidt længere tekster. Men hvis man skal bruge den hele dagen, vil man nok hellere have et større tastatur som på en bærbar – eller på den store Pro, for den sags skyld.

Og jovist er pennen fantastisk til at lave finjusteringer på tegninger eller kradse sine nyeste påfund ned. Men her savner man den større skærm fra 13-tommeren.

Foto: Apple
Foto: Apple

Man savner også de tilslutningsmuligheder, som en computer har, såsom at kunne stikke et hukommelseskort eller en USB-stick i og få adgang til alle mulige slags filer. Men det største problem er, at iOS ikke rigtig er et operativsystem til arbejde på samme måde, som OSX er. I en virksomhed vil man uvægerligt støde på ting, der ikke understøttes eller ikke kan køres.
Så jo, Pro er en tablet, man kan arbejde på, men den er stadig ikke nogen erstatning for den bærbare.

Geekbench-resultater. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Geekbench-resultater. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Ydelse
Indvendig finder vi samme A9X-processor som i storebror, men den er ikke helt så hurtig. Det gav 4-7 procent lavere resultater i vores benchmark-tests, mens grafikken var op til 15 procent langsommere. Men hvis man sammenligner med Air 2, er den stadig langt hurtigere med op til 70 procent bedre ydelse.

Kort sagt mere end kræfter nok til de nyeste spil og til at redigere flere 4K video-streams samtidig. Så der er hestekræfter nok til alle typer opgaver.

AnTuTu. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
AnTuTu. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Konklusion
Den lille iPad Pro har arvet hestekræfter og praktisk tilbehør fra storebror, fået en endnu bedre skærm og kombineret det med kameraet fra iPhone 6s. Kort sagt kører den i cirkler om den gamle iPad Air 2.

Er den et alternativ til en bærbar computer? Nej, her synes vi, at den store Pro fungerer bedre. Men hvis man vil have en mindre og mere handy tablet, som man kan arbejde lidt på, når det er nødvendigt, så fungerer den glimrende. I forhold til sin størrelse er den faktisk storslået.

Home mener

Mageløs skærm og god lyd. Lige så gode kameraer som på iPhone 6s. Lettere at have med sig end den store Pro. Dyr, især med meget lagerplads. iOS begrænser dens muligheder for at erstatte en bærbar.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top