Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

test: Apple iPhone X

X-tremt imponerende iPhone

Apple er tilbage på tronen med den første iPhone i årevis, der virker revolutionerende.

Skrevet af / 10/05/2018 - 13:00
Apple iPhone X
Jonas Ekelund

I flere år er der kommet iPhone-modeller, som ganske vist har været bedre end sidste års model – lidt hurtigere og med et lidt bedre kamera og en lidt bedre skærm. Men det er længe siden, man sagde: “Wow, hvorfor har ingen gjort det før?” Men nu er der kommet en iPhone, der ikke ser ud eller fungerer som andre smartphones – iPhone X.

For første gang tager Apple skridtet fra IPS- til OLED-panel. Det betyder dog ikke, at skærmen er magen til Samsungs. Den har mere kontrollerede farver, til dels på grund af True Tone, og en lysstyrke, der rent faktisk fungerer i sollys.

Face ID-funktion erstatter fingeraftrykslæseren. Man registrerer en 3D-model af sit ansigt ved at tegne en cirkel med næsen. Siden låses mobilen op, når man vender den op mod ansigtet. Og det virker hver gang, også selv om man har hat på eller tager brillerne af. Det fungerede endda i en skramlende bil i totalt mørke. Imponerende!

Kamera

Hvis man kun ser på tallene, kunne man tro, at der er de samme kameraer som på iPhone 7. Men Apple har arbejdet på kvaliteten i stedet. iPhone X har en ny, hurtigere billedsensor, mindre lyslækage mellem sensorpunkterne samt nye filtre, der skal give bedre farvegengivelse. Og billedprocesseringen varetages af de nye processorer.

Resultatet er flere billeder i sekundet, når man filmer, bedre kompensation for rysten på hænderne og hurtigere autofokus.

Telelinse og naturlige farver præger billederne fra iPhone X. (Foto: Apple)

 

Det er tydeligt, at processoren analyserer motivet bedre og justerer alle parametre derefter. Både i modlys og i situationer med stor lysvariation, hvor HDR kommer til sin ret, får man betydelig bedre resultater. Farverne er mere mættede, men ikke overdrevne. Og i svagt lys er der mindre støj, men flere detaljer og mere naturlige farver.

Teleobjektivet har både fået en mere lysstærk optik og – langt om længe – billedstabilisering. Det gør, at man får skarpere billeder på afstand, og at man får lysere og skarpere billeder i svagt lys, når man bruger telelinsen.

(Foto: Producent)

 

Konklusion

Grunden til, at Apple ikke altid er først med nye funktioner, er at de ikke udsender noget, før det fungerer 100 procent. Andre har forsøgt sig med ansigtsgenkendelse, som virker nogle gange; Apples virker altid. Andre har fjernet hjem-knappen og erstattet den med virtuelle knapper; Apple har fundet på swipes, der fungerer bedre.

Med iPhone X har Apple lavet en kompromisløs futuristisk smartphone, der triumferer, hvor andre snubler af sted. Men det koster at være med.

Home mener

Ansigtsgenkendelse, der rent faktisk fungerer. Strålende skærm og fremragende kamera. Det går fint uden hjem-knap. Hamper pris.

Også i denne test:

Årets bedste mobiler

Huawei P20 Pro

Den nye kamerakonge

Huawei skyder med skarpt og fejer konkurrenterne af banen.

Det absolut bedste kamera i en telefon til dato. Lynhurtig ansigtsgenkendelse, kæmpe batteri, stor flot skærm og skarp pris.
Ingen port til SD-kort. Fedtet og glat bagside. Ingen trådløs opladning.
Læs hele testen

Asus Zenfone 5 (ZE620KL)

Topkvalitet til bund-pris

Asus tilbyder det meste, man gerne vil have, til en meget attraktiv pris.

Fuldt brugbar ansigtsgenkendelse. Overraskende god ydelse. Tager glimrende billeder under de fleste forhold.
Designet ligner iPhones meget. Ingen trådløs opladning.
Læs hele testen

Nokia 8 Sirocco

Nokia er tilbage i kampen

Sirocco er snublende tæt på at være en vinder, men bliver overhalet på målstregen.

Velbygget og virker luksuriøs. Glimrende ydelse. Tager gode billeder i de fleste situationer.
Ikke den nyeste processor. Ingen optisk billedstabilisering.
Læs hele testen

Samsung Galaxy S9+

Den bedste Galaxy til dato

Samsung kører sikkert uden for meget slinger i valsen.

Den bedste allround Android-smartphone netop nu. Fremragende kamera og lynhurtig indmad.
Ikke det bedste batteri. Ansigtsgenkendelsen er langsom og upræcis.
Læs hele testen

Sony Xperia XZ2

En slanket sportsvogn

Med slankere og blødere linjer plus fantastisk ydelse er XZ2 Xperias sportsmodel.

Flot nyt, afrundet design. Mindre kanter og større skærm. Et præstationsmonster.
Intet hovedtelefonstik. Glat bagside. Mørkebilleder er ikke i topklasse.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top