Med eksotiske materialer og en meget gennemtænkt form føles One X som den mest tiltalende Android-mobil i testen. Den har også de mest imponerende specifikationer, med hurtig processor, seneste Android-version og lysstærkt kamera. Den starter hurtigt, kan tage stillbilleder, mens man filmer, og giver oftest rigtig gode billeder. Men overraskende nok er det i svagt lys, den halter bagefter de bedste kameratelefoner. Og hvis kameraet er så vigtigt, hvorfor findes der så ingen kameraknap? Lyden er fortsat god takket være samarbejdet med Beats Audio.
HTC Sense-brugerfladen er vores favorit til Android, da den både ser flot ud, er nem at bruge og har smarte genveje og finesser. Man får god interaktion med sociale medier, forbavsende nok en filmtjeneste samt nu også en god integration med Dropbox. Skærmen er ikke bare stor og højopløst, men har også fremragende billedkvalitet. Præstationerne er strålende, og vi noterer nye rekorder i mange tests. Det er dog på bekostning af batteritiden, som ved kraftig brug ikke imponerer.
Konklusion
HTC formår igen at imponere med en topmodel, som rammer plet på de fleste punkter. Det er en velbygget mobil med gennemtænkt form, som føles eksklusiv. Det er desuden den hurtigste mobil, vi testede. Lyden er blandt de bedste, og nu er kameraet – trods visse mangler – kommer op i topklassen. Skærmen er stor, højopløst og med rigtig god billedkvalitet. Alt i alt er vi så glade for One X, at vi tør vove det ene øje og kalde den den bedste Android-mobil hidtil.