Redmi er et datterselskab af Xiaomi og er nu blevet deres brand for billigere modeller, så de selv kan hellige sig de dyrere modeller. Den første model blev lanceret i 2014, og de sælger budgetserien Redmi og mellemklasseserien Redmi Note. Vi har tidligere testet forgængeren Redmi Note 11 Pro, hvor vi syntes godt om skærmen, batteriet og opladningen, men var utilfredse med ydelsen og kamerakvaliteten.
Udseende og konstruktion
Sammenlignet med de øvrige mobiler i testen har Redmi Note 12 Pro et ganske anonymt design. Med én undtagelse: Den sorte model har en spejlblank bagside, som på 10 sekunder er syltet ind i fingeraftryk! Lykkeligvis medfølger der et cover, som faktisk også gør, at mobilen ikke vipper, når den ligger på bordet. Mobilen er af plast, men føles alligevel stabil, hvilket forstærkes af, at den faktisk er vandafvisende i henhold til IP53.
Skærm
Med en stor højopløst OLED-skærm med 120 Hz opdateringsfrekvens er vi lige så glade for kvaliteten som sidste gang. Den har livlige farver, men heldigvis kan man vælge neutral farvegengivelse i indstillingerne. Samt endda foretrukket farverum. Lysstyrken holder gennemsnittet for OLED-skærmene i testen, men man kan aktivere en særlig sollystilstand, og Xiaomi hævder, at lysstyrken kan nå op på 900 nit.
Kameraer
Xiaomi er gået ned fra 108 Mp til 50 Mp, og det er klogt, for kvaliteten er blevet rigtig god, selv om den digitale zoom stadig er elendig. Takket være den optiske billedstabilisator er selv aftenindstillingen brugbar. Selfiekameraet er helt godkendt i prisklassen. Problemet her er derimod ultravidvinklen, som slet ikke er i samme klasse som hovedkameraet. Dårligt dynamisk omfang kan ikke fikses med software.
Lyd
Ligesom de andre mobiler er stereohøjttalerne placeret i bunden og toppen, men Redmi Note 12 Pro bruger ikke opkaldshøjttaleren, men en rigtig højttaler i toppen! Dette giver en mere afbalanceret og fyldig lyd, som faktisk kan være behagelig. Til rigtig god lyd er der dejligt nok en hovedtelefonudgang i toppen, og dermed kan man med gode hovedtelefoner drage fordel af, at mobiltelefonen understøtter rumlig Dolby Atmos-lyd.
Anvendelse
Xiaomi har lovet tre Android-opdateringer til Note 12 Pro, problemet er, at den stadig ikke engang er opdateret til Android 13, og at sikkerhedsopdateringen halter bagefter, hvilket er bekymrende. Xiaomi-grænsefladen MIUI 14 tilfører intet til Android, men er mest af alt forvirrende. Telefonen er også fuldstændig overlæsset med uønskede apps i en sådan grad, at en tredjedel af lagerpladsen er optaget, allerede når man køber den.
Ydelse
Processoren er en model med højere clockfrekvens end den i Moto g73, men frem for alt har den en meget bedre grafikprocessor, så den giver Moto baghjul i spil. Den er desuden 50 procent hurtigere i PCmark end sin forgænger, så eventuelle klager over ydelsen kan nu fejes af bordet. Vi var også imponerede over dens AI-ydelse. Batteriet holder i 13 timer og 14 minutter i stresstesten, hvilket er bedre end forgængeren, som blev rost for netop dette.
Konklusion
Redmi Note 12 Pro er en kompetent mellemklassetelefon, og i betragtning af at det er en af de billigere telefoner i testen, har vi ikke noget konkret at klage over på nuværende tidspunkt. Det skulle da lige være ultravidvinklen og usikkerheden omkring opdateringer. Ellers får du en fin mobil med en stor og rigtig god skærm, usædvanligt gode højttalere og et stort batteri, hvor der endda følger en hurtigoplader med i æsken.
Også i denne test:
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer