Samsungs tablet har en skærm, som er noget større end på en iPad, og den vejer lidt mindre end det iPad 2 gør. Herudover er den ekstrem tynd. Dette er uden tvivl den første tablet, som virkelig vil give iPad 2 den længe ventede konkurrence. Du får et alternativ, som opfører sig og ser lige så godt ud som iPad 2. Samtidig slipper du for at gifte dig med Apple og bure dig inde i deres univers, hvis det er vigtigt for dig. Skærmen er en ren nydelse, og du gør et usædvanlig godt valg, hvis du ender op med Samsungs tablet. Skal vi nævne noget negativt, må det være, at byggekvaliteten hos iPad 2 virker noget mere solid.
Samsung Galaxy Tab 10.1
Et reelt alternativ (bedst i test)
Samsung er den store konkurrent til Apple iPad, og Samsung har gjort et godt job.
