5 mobiltelefoner i mellemklassen (2025)

Prisvenlige og smarte mobiler til ferien

Årets mellemklassemobiler er så tilfredsstillende, at man undrer sig over, hvorfor man skulle betale for en flagskibsmodel.

midrange phones

Foto: Jonas Ekelund, L&B Home

At betale lige så mange penge for en mobiltelefon, man har i et par år, som for et stort 4K-TV, som holder i ti år, virker egentlig lidt skørt, ikke? Især når man kun bruger nogle få af alle de fede funktioner, kun en brøkdel af ydeevnen, og desuden risikerer at miste eller ødelægge den til enhver tid. Hvorfor ikke træffe et klogere valg og bruge nogen af pengene på sommerferien i stedet?

Her kommer mellemklassemobilerne ind i billedet. De er faktisk lige så gode, som topmodellerne var for et par år siden, men du får moderne finurligheder og den nyeste Android-version oveni. Kort sagt et mere fornuftigt valg, der endda også sparer lidt penge. Noget vi nok alle kunne trænge til i disse urolige tider i verdensøkonomien.

Læs også TEST: Google Pixel 9a Budgetmobilen Google Pixel 9a er på de fleste områder lige så god som den langt dyrere Pixel 9. Vil man have mere, skal man have Pro-modellen.

Det er faktisk to år siden, vi sidst sammenlignede mobiler i mellemklassen, og testen har været meget populær. Så det er på høje tid med en opdatering med alle de modeller, som er udkommet her i foråret. I modsætning til forrige gang har vi nu Apples nylancere­de, billige model med i kapløbet – er den de ekstra penge værd, den koster i forhold til Android-mobilerne?

Hvad er ulempen?

Den store trend i teknologiverdenen er som bekendt kunstig intelligens. Det kræver meget af mobilens hardware og er grunden til, at Apple nu hasteudsender opdateringer til alle deres apparater med usædvanligt store opgraderinger af processorkræfterne. Disse mellemklassemobiler kan måske klare grundlæggende AI-funktioner, men sjældent de mere avancerede, og helt sikkert ikke med nogen imponerende ydeevne.

Læs også TEST: Motorola Edge 50 Neo En mellemklassemobil, der er mere fornuftig end spændende.

Hvor topmodellerne kan prale af et fuldt arsenal af optimerede kameraer, er det mere beskedent i mellemklassen. Man får ofte et godt hovedkamera. Men vidvinkelkameraet er ofte betydeligt dårligere. Og kun én af mobilerne i testen har et telekamera med ordentlig zoom.

Lagringspladsen er mere begrænset. Ikke én af de deltagende modeller har microSD-slot, så man er begrænset af den indbyggede hukommelse og langsommere cloud-lagring. Optager man meget video, rammer man hurtigt loftet og ville ønske, man havde købt en model med større kapacitet.

Læs også TEST: CMF by Nothing Phone 1 CMF by Nothing Phone 1 er selvfølgelig ikke den bedste smartphone på markedet. Men til prisen er der ingen over og ingen ved siden af.

En anden tydelig forskel er, at producenterne sjældent leverer mange opgraderinger til operativsystemet. Når du har en gammel Android-version, går der ikke længe, før bank-apps og digitale ID-funktioner holder op med at virke, fordi sikkerheden er for lav. Så er man nødt til at købe en ny mobil.

Kan man acceptere visse af disse begrænsninger, vil man sikkert blive tilfreds med en af modellerne i testen. Vi blev overraskede over, hvor meget man får for pengene i dag.

Læs videre
Exit mobile version