Logitech UE Mini Boom

 itemprop
Logitech UE Mini Boom

Et lille drøn til jakkelommen

Vellykket og vejrtæt mikrohøjttaler fra Logitech-ejede Ultimate Ears.

Spiller forbløffende højt og lyder rigtig fint til prisen. Størrelsen gør den nem at putte i lommen og tage med overalt.
Trives bedst i små omgivelser. Ingen medfølgende lysnetadapter. Lyden er ikke lige så god som på den større UE Boom.

Der er i forvejen ingen mangel på små, transportable Bluetooth-højttalere. Og antallet vokser måned for måned. Tendensen går lige nu i retning af stadig mindre højttalere, som helst skal være robuste nok til en strandtur og et rask brusebad bagefter. Logitech har derfor lavet en lillebror til UE Boom, som vi testede i fjor og var svært imponerede over.

Ligesom UE Boom og konkurrenterne fra bl.a. Jabra er Mini Boom beskyttet af en gummioverflade og er stænk- og støvtæt. Den fås i en række forskellige farver, herunder sort, hvid og orange. Fronten og bagsiden er dækket af et metalskjold med laserborede huller. På grund af størrelsen er den passive bas-enhed ikke anbragt på selve bagsiden, men inde i en smal spalte på bagsiden.

Antallet af betjeningsknapper er minimalt, men tilstrækkeligt. To knapper til lydstyrke og en tredje til Bluetooth-søgning. På bagsiden er der en tænd/sluk-skydeknap, en analog mini-jack indgang og en Micro-USB bøsning til opladning.

Mini Boom leverer en lyd, der står i skarp kontrast til størrelsen. Der er overraskende meget smæk på, og især stemmer gengives naturligt og åbent. Egentlig bas er der dog ikke. Det forbyder størrelsen. Men den går langt nok ned, til at man får oplevelsen af bund, og det på velkontrolleret vis.

Hi-fi er det på ingen måde, men det er bestemt til at holde ud at høre på. Bedst går det, når pladsen er begrænset, f.eks. i forruden på bilen. Med UE Mini Boom anbragt en halv meter væk rocker den lystigt, og musikken kommer til at handle om det vigtigste: Nydelsen ved at lytte.

Ligesom med storebror UE Boom er det muligt at tilkoble to enheder samtidig for at spille i stereo ved hjælp af den tilhørende app til iOS og Android. For eksperimentets skyld prøvede vi at tilkoble Boom og Mini Boom sammen. Det lod sig gøre at få de to til at spille samtidig, men kun i mono.

Vil du have sang eller smæk?
Direkte sammenlignet med Jabra Solemate Mini er UE Mini Boom lidt mindre åben i diskanten, og bassen er lidt mere tilbagetrukket, men mellemtonen er til gengæld klarere. Så valget mellem de to nære konkurrenter afhænger af, hvorvidt du foretrækker ren sang eller lidt mere luftguitarfaktor. I slutspurten vinder Mini Boom på et lidt højere maksimalt lydtryk sammen med lidt renere lyd. Men det er kun, indtil Solemate løber ind og kalder på sin tre kilo tunge storebror, som vi vender tilbage til i en senere test.

annonce

Konklusion
UE Boom flyttede sidste år på vores opfattelse af, hvor god lyd man kan presse ned i en lille Bluetooth-højttaler. Mini Boom gør et ihærdigt forsøg på at gentage præstationen i halvt så stort format og til den halve pris. Det lykkes et godt stykke af vejen. Med sin beskedne størrelse er den let at putte i jakkelommen og tage med.

annonce
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Test-abonnement
Gratis i en måned
Få fuld adgang på alle enheder.
6 måneder
Kun 44,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 6 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
12 måneder
Kun 40,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 12 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.

Fakta

  • Bestykning: 2 x 1,5" fuldtone-enheder, 3 x 1,5" slavebas
  • Maksimalt lydtryk: 86 dB
  • Frekvensområde: 130 Hz – 20 kHz (tolerance ikke opgivet)
  • Indgange: Bluetooth 4.0 med A2DP-overførsel, 3,5 mm stereo mini-jack, mikrofon til håndfri mobilsnak
  • Batteritid: Op til 10 timers musik, opladning via Micro-USB
  • Mål: 11,1 x 6,1 x 6,7 cm
  • Vægt: 301 g

Pris

899 ,-

Bedste priser

    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Leave a Reply

      Subscribe  
    Notify of

    Alternativ till Logitech UE Mini Boom

    Selv om den er lille, smager Denon Home 150 lidt af rigtig højttaler. (Foto: Denon)

    Lilleput med store armbevægelser

    Denons mindste multirumshøjttaler overrasker positivt med stor og ren lyd. Softwaren kalder på forbedringer.

    (Foto: Argon)

    Fuldvoksen hi-fi uden tråd

    Argons aktive højttalere har fordoblet effekten, antallet af basser – og prisen. Men de er fortsat et godt køb.

     data-srcset

    Trådløs stereo for feinschmeckere

    Disse bittesmå trådløse højttalere lyder større, end de er, og kan være en god erstatning for stereoanlægget.

     data-srcset

    TV-møblet er proppet med højttalere

    Lemus’ TV-møbel kan andet og mere end bare at se godt ud. Bag stoffet gemmer der sig et par kompetente aktive højttalere.

    (Foto: Producent)

    Kan nogen få naboerne til at holde kæft? Jeg prøver at høre musik her!

    (Foto: Producent)

    Argons billige minihøjttalere leger David mod Goliat med testerens stereoanlæg.

    (Foto: Producent)

    Devialet Phantom Reactor er et atomkraftværk i lillebitte indpakning.

    (Foto: Producent)

    Dynaudios trådløse, aktive højttalere har kappet endnu et par navlestrenge.

    (Foto: Producent)

    Med gode højttalere kan den bærbare fungere fint til både spil, filmkiggeri og musiklytning.

    (Foto: Producent)

    Music-seriens mindste kan godt klare sig blandt de store drenge. Og faktisk sætte storebror til vægs på et par punkter.

    (Foto: Producent)

    DALI har taget springet ind i den digitale tidsalder med en serie af højttalere, der byder på avanceret teknik til en forholdsvis rimelig pris.

    Scroll til toppen