Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: Focal Stellia

De mest komplette

Focal Stellia er noget så sejt som high-end hovedtelefoner, der fungerer med mobilen.

Skrevet af / 29/03/2019 - 08:04
Focal Stellia
Geir Gråbein Nordby

Det er ikke længere siden end 2016, at Focal lancerede deres første high-end hovedtelefoner. Det skulle vise sig, at Focals højttalerekspertise var til gavn her, for Utopia tog os med storm. Ikke mindst takket være deres beryllium-drivere, som gengiver musikken med vægtløshed og eminent sammenhæng.

Se, dét er ejerglæde! Æsken med Focal Stellia er beklædt med kunstlæder, og indeni ligger et hårdt etui og desuden en mindre æske, hvor man finder et balanceret XLR-kabel og en elegant indpakket brugsanvisning. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Nu er de lukkede Stellia her så. Med samme inverterede berylliummembran. Focal Stellia er cognacbrune hovedtelefoner med kobberfarvede detaljer. Ørepuderne af kunstlæder sidder fantastisk mod hovedet og isolerer rigtig godt. Og det uden AKG K872’s trykforskelle, når man presser ørekopperne for at tilpasse produktet til hovedet. Langt mere behageligt.

Fordi man har tænkt, at Stellia rent faktisk skal fungere med bærbare afspillere, er de udstyret med et kort 1,2 meter ubalanceret kabel. Derudover medfølger der et 3 meter langt XLR-kabel til brug med kompatible stationære forstærkere.

(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Lyden af Stellia

Så til lyden. Tag den fyldige og slagfærdige bas. Som gør, at man sidder og gynger med på hver eneste takt af Lily Allens groovy “Trigger Bang”. Det samme med Janelle Monáes “I Like That”. Kantslaget på lilletrommen er sprødt og veldefineret, overtonerne i highhat-samples er upåklagelige, og der er et flot stereoperspektiv.

Her har man ramt rigtig godt mellem varm klang og veldefinerede overtoner. Der er ikke helt samme dynamik og knald på [sprut] i toppen som på Audio-Technica ATH-L5000. Focal ville nok forsvare sig ved at sige, at Stellia er “mere musikalske”. Måske, det lyder i hvert fald [steike] godt.

Walter “Wolfman” Washingtons stemme kommer rigtig godt frem, og den vægtløse diskant i toppen tilfører magi til både ham og gæstevokalist Irma Thomas på bluesballaden “Even Now”.

Hvis der er noget, vi savner, så må det være, at Stellia ikke har det … rum, vi faldt sådan for hos Utopia. Det er ofte problemet med lukkede hovedtelefoner, men her har Audio-Technica gjort det bedre med L5000. Alligevel er den samlede pakke så god med Stellia, især når man tager komfort og bærbarhed i med betragtning, at det kan er svært at gøre bedre.

Frekvensrespons for Focal Stellia, udført efter miniDSP’s kompensationskurve. Nederst er der ti målinger på hver kanal, i alt tyve, lavet med lidt forskellige placeringer. Øverst er den gennemsnitlige respons for højre og venstre kanal. En lille “party-pukkel” i bassen fra 60 til 200 Hz giver ekstra varme og fylde, ellers er hovedtelefonerne meget lineære med undtagelse af et dyk mellem 3 og 4 kHz og et ved 6 kHz. Det fjerner ikke luftigheden og indtrykket af detaljer, men dæmper sibilanter i sangstemmer og det skærende fra messingblæsere, på bekostning af sprødhed i bl.a. trommer. Måling lavet med Hegel HD20 DAC, Auralic Taurus hovedtelefonforstærker, miniDSP EARS målemikrofon og REW-software.

Konklusion

Focal Stellia er noget så frækt som high-end hovedtelefoner, der fungerer sammen med mobilen. Okay, det lyder mere tamt end med en forstærker, men det gør Stellia meget brugervenlige, og desuden sidder de som en drøm på ørerne.

Lyden er fantastisk; her balanceres fylde og varme i bassen med særdeles luftige overtoner. Man får ikke helt gennemsigtigheden fra de bedste åbne modeller, og Focal må se sig slået af Audio-Technicas lukkede topmodel, hvad dynamik angår. Men helheden er så god, at Stellia bliver meget svære at slå.

Karakter
Focal Stellia
High End

Lyd & Billede mener

Fyldig og slagkraftig bas, udsøgt linearitet og en særdeles luftig og detaljeret diskantgengivelse. Fungerer også med bærbart! Nogle vil nok ønske endnu mere snert i lilletrommen, og der findes dem med endnu bedre dynamik i topregisteret.

Også i denne test:

Tre high-end hovedtelefoner

AKG K872

En mørk fornøjelse

AKG K872 har en vanedannende heftig bas og er letdrevne nok til at kunne bruges på farten. Men problemfri er de ikke.

Heftig bas, varm lyd og rigtig god støjisolering. Lettere at drive end de fleste i high-end-klassen.
Lige lovlig mørk lydkarakter, løs og ustabil pasform.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-L5000

Prøv dem før du køber dem

Hovedtelefonerne fra Audio-Technica lyder fantastisk på alle måder! Men pasformen er meget lidt fleksibel.

Fantastisk dynamik, masser af luft og en stram og slagkraftig bas. Lydbilledet er særdeles homogent og afbalanceret.
Pasformen har nul justeringsmuligheder. Hvis du ikke har den “rigtige” hovedform, så køb noget andet. Se overskriften.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top