Philips SHB5900

Plastic fantastic

Virker som lavbudget, men koster lige så meget som konkurrenterne.

Philips SHB5900BK 990

(Foto: Producent)

Det er klart, at batteriet skal sidde et sted, men både at have en stor batteriboks midt på ledningen og en stor kontrol/mikrofon på den ene side er ikke ligefrem elegant. Det virker heller ikke ligefrem eksklusivt, når alt er lavet af billig plast. I denne prisklasse burde man i hvert fald få en følelse af kvalitet.

Takket være tre størrelser øredutter finder man nemt nogen, der passer. Og fordi propperne er fjerlette, sidder de godt og behageligt. Tilslutning er også nemt takket til understøttelse af NFC.

Trods kontrollens størrelse er det svært at mærke knapperne med fingeren. Med et enkelt tryk kan man dele musikken med andre Bluetooth-hørepropper, der understøtter Music Chain. Hvilket ikke er særlig mange.

Selv lyden er i letvægtsklassen med en betydelig mangel på substans i bassen. Diskanten er ikke meget bedre med en irriterende skarphed, der ofte ødelægger indtrykket. Men frem for alt er de meget ubalancerede, så selv når lyden ikke er direkte dårligt, lyder musikken bare forkert.

 

Konklusion

Hvis man ikke kigger på prissedlen, er det let at tro, at Philips SHB5900 er et par billige høretelefoner. Alting tyder på det, fra det lidt klodsede design og den plasticagtige finish til manglen på fornuftige funktioner og den ubalancerede lyd.

Men de koster faktisk lige så meget som de øvrige produkter i testen, og så er det sværere at tilgive. Så hjælper det ikke, at de er nemme at tilslutte, og at man kan dele musikken med andre, tilsvarende hørepropper.

Læs videre
Exit mobile version