Onkyo A800

Storslået lydoplevelse

Onkyo overrasker med en fyldig basgengivelse fra åbne ørekopper, samtidig med at musikken lever og ånder.

Onkyo A800 990

(Foto: Producent)

De sorte hovedtelefoner har guldfarvede detaljer, som klart udstråler, at A800 kommer fra en japansk producent. De er store og tunge, men vægten er ikke noget stort problem med den brede hovedbøjle, der fordeler vægten over en stor del af kraniet.

Det medfølgende kabel er langt og bredt, og med et stort jackstik i enden er det udelukket at bruge hovedtelefonerne med bærbart udstyr. Der medfølger ganske vist en adapter, men så stikker pluggen så langt ud, at det bliver upraktisk i de fleste situationer. Desværre løsnede kappen på stikket sig i testperioden, hvilket trækker ned på kvalitetsindtrykket.

Mens mange andre har 40 mm drivere, bruger A800 større drivere på 50 mm for at gengive musikken mere ubesværet, især i de lave frekvenser.

 

Lydkvalitet

Lyden af Onkyo A800 er fremragende, og musikken ånder virkelig. Hør bare Jan Johanssons jazzklassiker “Visa från Utanmyra” fra 1962. Og lad dig ikke narre af indspilningens alder; det lyder aldeles glimrende. Der er luft omkring klaverets toner, og – næsten endnu vigtigere – kontrabassen ånder også. Simpelthen dejligt!

David Bowies testamente “Lazarus” fra hans allersidste album står med luft og detaljer, mens transienterne fra trommesættet slår ud. Bowies skrøbelige stemme trænger fint igennem lydbilledet, mens blæserne skinner.

Til og med rap fungerer superfint. Hør f.eks. South Central Cartels “Sowhatusayin” fra soundtracket til hiphop-dokumentarfilmen The Show. Stortrommen lyder sejt, mens luften i toppen kommer bedre frem end på flere af de andre kandidater.

 

Konklusion

Onkyo A800 er fyldigere i basregisteret end flere af de andre i testen, til trods for at de er af den åbne type. Klangsignaturen er noget varmere og mere fyldig end på de mest analytiske og kan forføre selv den koldeste sjæl.

A800 havde let vundet udmærkelsen Bedste Køb, hvis det ikke havde været fordi hovedtelefonerne presser lidt mod tindingerne sammenlignet med de mest behagelige, samtidig med at kvalitetsfølelsen lider lidt under, at jackstikket løsnede sig under testen.

Læs videre
Exit mobile version