NightHawk er AudioQuests første hovedtelefonmodel. High-end producenten, der ellers mest er kendt for deres kabler, er gået seriøst til værks med ørekopper støbt i en træfibermasse kaldet “liquid wood” og superbløde, behagelige ørepuder, der sidder som luft på ørerne. For at isolere ørekopperne fra interferens er de hængt op i gummisnore, ligesom klassiske studiemikrofoner.

Hovedtelefonerne ser lukkede ud, men de har en ventil, der slipper noget luft ind i kammeret. Det udligner trykket i dem og gør desuden, at de ånder nok til, at man kan bruge dem i timevis, uden at det bliver for klamt.

Der medfølger to ledninger, begge lange og i en lækker kvalitet, som man kan forvente af en af verdens største producenter af hi-fi-kabler. Den ene er forsynet med 3,5 mm stereo mini-jackstik, mens den anden skal bruges sammen med en forstærker med balanceret udgang. En 6,3 mm plug medfølger også. Ingen af ledningerne har kontrol/mikrofon.

 

Lydkvalitet

Vi bider straks mærke i den saftige basgengivelse. Hør f.eks. stortrommen på Jill Scotts “Gettin’ In the Way”! På RnB som her kommer hovedtelefonerne virkelig til deres ret med en benhård gengivelse af de nederste oktaver.

Det samme sker, når man sætter “Sign ‘O’ the Times” med Prince fra 1987 på. Den ellers noget flade bas får pludselig en fylde og vitalitet, som ingen af de andre hovedtelefoner i testen er i nærheden af. Måske med undtagelse af Sennheiser HD 630VB, når de har bassen skruet helt op. Topsejt!

Bassen er på mange måder NightHawks styrke. Ulempen er, at det ikke følges op opad i registeret.

 

Konklusion

AudioQuest NightHawk er for tilbageholdende i overtoneområdet, hvilket gør, at luften og dermed meget af klangen fra indspilningsrummet ikke kommer godt nok frem. Et orkester står for trangt, og strengeinstrumenter åbner sig ikke ordentligt.

Der er ingen tvivl om, at der er kvaliteter i lydbilledet, men for undertegnede er der for stor ubalance mellem den fyldige bas og de beherskede overtoner.