Pioneers hovedtelefoner er møntet på højopløste musikformater og bør på den måde være en drøm at bruge med Pioneers egen bærbare musikafspiller XDP-100R.

Der følger to ledninger med, hvoraf den ene er noget så specielt som et balanceret kabel med et 2,5 mm mikro-jack stik i den ende, der skal ind i afspilleren. Pioneers egen afspiller ikke har sådan en udgang, men det har flere modeller fra Astell&Kern samt den nye DP-X1 fra Onkyo – firmaet, der har opkøbt Pioneers hjemmebiografdivision.

Hvis du vil slutte dem balanceret til en hovedtelefonforstærker, skal du bruge en adapter (som vi synes burde følge med).

Ellers udstråler MHR5 god byggekvalitet. De er lette og behagelige at have på og er desuden foldbare. Ørekopperne omslutter ikke ørerne lige så meget som de største i testen; de sidder delvis uden på ørerne. Men kopperne er større end på Jays u-Jays og især KEF M500.

 

Lydkvalitet

Lyden er naturlig og neutral, med en lidt rundere gengivelse end Jays og Audio-Technica. Overtonerne er luftige, men ikke lige så fremtrædende. Mellemtoneområdet har masser af gnist og attack, men bliver aldrig skarpt.

Under den klappende intro til Nathaniel Rateliffs “S.O.B.” kommer rumklangen fra studiet godt frem, og Pioneer er gode til at gengive rum i lydbilledet. Nathaniels stemme lyder godt, og der er virkelig gang i den, når orkesteret sætter ind.

Pioneer har også et godt greb om basrytmerne, som gør elektronisk musik fængende. Der er ikke helt samme opløsning og luft i overtonerne som på Sennheiser, Denon og Beyerdynamic, så orkesteret på Joni Mitchells “Both Sides Now” bliver ikke helt så stort, som man kunne ønske. Men det lyder musikalsk og velafbalanceret, og Jonis stemme er øm og følsom.

 

Konklusion

Pioneer har formået at finde en god balance mellem detaljer og musikalitet. Hovedtelefonerne fungerer rigtig godt sammen med en smartphone og vokser med opgaven, hvis de sluttes til en god forstærker.