Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: KEF M500

Ikke luftige nok

De små, foldbare hovedtelefoner fra KEF sprudler af dynamik, men åbner sig aldrig helt.

Skrevet af / 13/05/2016 - 05:00
KEF M500
Geir Gråbein Nordby

De sammenfoldelige KEF M500 er de mest kompakte hovedtelefoner i testen og kommer med et praktisk etui. De sidder uden på ørerne, ikke rundt om, men lukker alligevel tæt omkring øregangen. Vores testeksemplar i hvid er meget lækre, men de fås også helt i sort og i sort og aluminium.

Der medfølger to ledninger, hvoraf den ene har kontrol/mikrofon til at besvare opkald, stop starte musikken og justere lydstyrken. Ud over en ekstra 6,3 mm jack-stik adapter følger der også et dobbeltstik til fly med.

Trods det trendy udseende med meget aluminium synes jeg, at kanterne på aluminiumrammen er for skarpe. Det føles næsten, som om man kan skære sig på dem.

 

Lydkvalitet

Elektronisk musik nyder godt af KEF’s punch i bassen, og M500 lyder generelt temmelig heftigt. Celloer har en massiv og fyldig klang, og Johnny Cashs rustne stemme lyder imponerende stort i mellemtoneområdet. Det er hovedtelefoner, der er lette at holde af, og som fungerer glimrende sammen med en smartphone.

Ankepunktet er overtoneområdet, som er lige lovlig behersket. Lyden er til den mørkeste side, strygeinstrumenter svæver aldrig, som vi kunne tænke os, og guitaren på Joni Mitchells “Big Yellow Taxi” er ikke sprød nok. Jonis stemme kunne også være mere åben.

Newton Faulkners Massive Attack-cover “Teardrop” kan lyde fantastisk, når lydbilledet kommer ud med åbenhed og finesse. KEF får dynamikken og rytmikken frem, men mangler lige det sidste for at vække de store følelser. Klaver, trommer, og det særprægede strengeinstrument guzheng – der nærmest lyder som en blanding af en harpe og et cembalo – har brug for flere detaljer i overtonerne for at åbne sig helt.

 

Konklusion

KEF M500 er meget transportable og nemme at drive, og de kan fint følge med i de musikalske sving, ligesom bassen er sej. Men vi savner noget mere åbenhed i overtonerne, som er for tilbageholdende til vores smag.

Lyd & Billede mener

Hovedtelefonerne kan foldes sammen og fylder næsten ikke noget. Udseendet er lækkert, og lydmæssigt byder de på fine rytmer og ganske heftig bas. Vi savner noget luft i toppen, som ville have givet et mere åbent lydlandskab og mere åndende instrumenter. Hovedbøjlen har lige lovlig skarpe kanter.

Også i denne test:

10 hi-fi hovedtelefoner

Panasonic HD10

Detaljerede og fyldige

Panasonic beviser, at de også kan lave hovedtelefoner til hi-fi-brug.

Godt kvalitetsindtryk og behagelig pasform følges op af detaljeret lyd og fyldig bas.
Det vigtige mellemtoneområde er lidt tyndt og behersket, hvilket gør, at sangstemmer lyder lidt magert.
Læs hele testen

Onkyo H900M

Detaljerede sværvægtere

En helt neutral klangbalance gør dem til et fint værktøj, men det bliver lidt for hvast og analytisk til at engagere.

Instrumenter og sangstemmer fremstår klart og tydeligt med mange overtoner. Tonegengivelsen er korrekt og velafbalanceret.
Det kommer let til at lyde lidt krast uden en ordentlig hovedtelefonforstærker. De er også tunge og egner sig ikke til lange gåture.
Læs hele testen

Pioneer SE-MHR5

Med følsom hånd

Pioneer balancerer et detaljeret lydbillede med dejlig musikalitet.

Musikken gengives med dynamisk snert og rytme, kombineret med fyldige grundtoner og en behagelig klangbalance. Lyder aldrig skarpt.
Der findes andre modeller med endnu mere luft i overtonerne.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-MSR7

Glasklar lyd for pengene

En mere opløst og neutral lyd bliver det svært at opdrive.

Her får du et åbent og detaljeret lydbillede med krystalklar mellemtone og luftig diskant. Pasformen er rigtig god, og støj udefra undertrykkes fint.
Nogle vil finde lyden lige lovlig analytisk og savne federe bas.
Læs hele testen

Sennheiser Momentum M2

Perfekt balance

Sennheisers udfordrer har klippefast bas kombineret med en balance og opløsning i de lyse toner, som kun overgås af langt dyrere hovedtelefoner.

Lydbilledet er perfekt balanceret, med fyldig bas og en flot dynamik opad i toneområdet. God pasform og lav vægt trækker indtrykket yderligere op.
Lidt uvant med ledningen i højre side.
Læs hele testen

Denon AH-MM400

Luksus om ørerne

Denon har testens mest eksklusive udseende med ørekopper af valnøddetræ. De lyder også fremragende på mange måder.

Bærekomforten er i top, og af udseende er MM400 også i topklasse. De byder på opløste toner og et luftigt lydbillede.
Bassen er ikke helt udstrakt nok, og mellemtonen kan virke en anelse tynd. Har brug for en god hovedtelefonforstærker for at få kvaliteten i overtonerne frem.
Læs hele testen

Beyerdynamic T70p

Ærlighed varer længst

Vil du have lyd i perfekt balance kombineret med opløste overtoner og et stort, åndende lydbillede, så kan det næsten ikke gøres bedre.

Med glimrende dynamik i mellemtonen og ekstrem opløsning i overtonerne er T70p de mest korrekte og vellydende hovedtelefoner, vi har hørt i denne klasse.
Med ørepuder af stof i stedet for imiteret læder lækker de mere lyd end de andre. Nogle vil synes, at bassen er for tynd, og hovedtelefonerne trives klart bedst med en ordentlig forstærker. Kan ikke foldes sammen.
Læs hele testen

Jays u-JAYS

Klanglig balancegang

u-JAYS er hovedtelefoner, der sidder behageligt og præsenterer musikken på en fin og velafbalanceret måde.

Pasformen er behagelig, og de kompakte mål gør, at man ikke springer så meget i øjnene, når man går på gaden med dem. Lydbilledet er klart med en fin balance – her er der intet, der maskeres eller stikker ud.
Lyden mangler lidt opløsning i forhold til de bedste. Især overtonerne kunne være mere finttegnede.
Læs hele testen

Torque t402v

For meget af det hele

Torque demonstrerer, at det faktisk er muligt at få for meget af det gode.

Her får man tilsyneladende masser af fleksibilitet for pengene: To sæt udskiftelige ørekopper og justérbar bas i fire trin.
Hovedtelefonerne falder mellem to stole. Ørepuderne går let løs af kopperne. Trods fire basniveauer er det altid for meget, og lyden er ulden og farvet.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top