Audio-Technicas hørebøffer ser temmelig seje ud i brun finish og fås også i sort. Pasformen er meget behagelig; hovedtelefonerne sidder lidt tættere ind til hovedet end de fleste andre og undertrykker dermed støj udefra endnu bedre. Nogle vil måske synes, at de klemmer mere, men ikke så det bliver ubehageligt.

Med en vægt lige under 300 gram er de uproblematiske at gå rundt med, hvis man vil have hi-fi-oplevelser til fods. Ledningen på 1,2 meter har kontrol/mikrofon med en enkelt knap til at besvare opkald og pause og genstarte musikken.

 

Lydkvalitet

Musik gengives på neutral vis med rigtig god sammenhæng i tonerne – uanset musikstil. Johnny Cashs stemme på “Southern Accents” er naturligt rusten helt ned i bunden af hans register. Klavertangenter gengives med rigtig godt anslag, samtidig med at mellemtoneområdet er mere fremtrædende end hos Panasonic.

Sammenlignet med referencen P7 fra Bowers & Wilkins savner vi lidt mere fylde i basområdet, når rytmerne på Kate Boys “Northern Lights” pumper løs, og nogle gange synes vi, at Audio-Technica kan være lidt fremadlænede i spillestilen. Celloen på Bachs cellosuite nr. 1 i G-dur lyder sprødt og detaljeret, men på grænsen til det aggressive i forhold til P7.

Følsomheden er blandt testens højeste, hvilket betyder, at man kan spille højt med mobilen. Men iPhone 6s Plus, der anvendes i testen, kan også lyde lidt forvrænget i overtonerne, når det bliver hedt om ørerne. Det lægger MSR7 ikke skjul på, og de kan blive lige lovlig pågående.

Med en god hovedtelefon-DAC som f.eks. Fostex HP-A4 falder lydbilledet mere til ro, og hovedtelefonerne kommer bedre til deres ret. Men Bowers & Wilkins P7 lyder rundere og varmere og er mere behagelige at lytte til i længden.

 

Konklusion

Audio-Technica MSR7 er en drøm for dem, der gerne vil høre alt, hvad studieteknikerne har hørt. Nogle vil savne et mere rosenrødt lydbillede, men det er stadig et par glimrende hovedtelefoner, som kan konkurrere mod langt dyrere sager.