Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sennheiser HD 700

Komfortabel klang

Sennheiser HD 800 er blandt de bedste hovedtelefoner, vi har testet. Nogensinde. Til en noget lavere pris byder HD 700 på næsten lige så god lydkvalitet.

Skrevet af / 10/10/2012 - 00:00
Sennheiser HD 700
Lasse Svendsen

Der er gode tider for musikelskere med et stort hovedtelefon-budget. Mens det florerer med farverige hovedtelefoner, hvor enten en rapper eller et tøjmærke har lagt navn til middelmådigheden, findes der åbenbaringer derude. Hvis man ved, hvor man skal lede. Og Sennheiser plejer at være et sikkert stik. De allerfleste modeller derfra, fra HD 238 og opefter, er vellydende og diskrete hovedtelefoner, egnet til varieret musik og tilmed bærbar brug.

I den øvre prisklasse er der klassikere som HD 600 og HD 650, men ikke noget mellem disse to og topmodellen HD 800 til 7.999 kroner. Det skal de nye HD 700 rette op på.

De er bygget op omtrent på samme omfattende og gennemførte måde som HD 800, men koster en del mindre. Ørestykkerne er åbne, hvilket betyder, at lyd lækker både ud og ind. Mange oplever åbne hovedtelefoner som bedre end lukkede, fordi man slipper for den kasselyd, som let opstår i lukkede kamre.

I HD 700 sidder der 40 mm store nyudviklede elementer med ventileret magnetsystem for minimal kompression og bedre dynamik, ophængt i en vibrationsdæmpende ramme, som vinkler elementerne mod ørerne.

HD 700 er udelukkende beregnet til hjemmebrug, men med 150 ohm modstand og 105 dB følsomhed kan de fint drives af en bærbar hovedtelefon-forstærker med lidt effekt. Husk bare en 6,3 til 3,5 mm jackstik-adapter. Som med HD 800 er bærekomforten upåklagelig. HD 700 er lidt lettere, og ørestykkerne mindre, men vægten fordeles godt på hovedet, og de klemmer ikke for meget omkring ørerne.

Varmere klang
Trods ligheden med HD 800 lyder HD 700 ikke som en kopi. De har flere genkendelige træk, såsom et meget åbent lydbillede med krystalklar mellemtone. Men klangen er varmere, detaljer mindre fremtrædende, og bassen er mere fyldig. Nogle vil måske mene, at klangen er mørk, og sammenlignet med HD 800 er den det. Men også sammenlignet med Shure SRH1840 til 4.500 kroner. Et par åbne hovedtelefoner, som kombinerer varm og fyldig klang med et åbent og detaljeret lydbillede.

Lydbilledet fra HD 700 er ikke lige så åbent i form af opløsning og detaljer. Klavertonerne fra Keith Jarretts Steinway-flygel klinger mere i toppen af tonerne med SRH1840. Cymbaler og hi-hats er tydeligere fokuseret på SRH1840 og mere afdæmpet på HD 700. Vokaler og akustiske instrumenter, som ligger i mellemtoneregisteret, lyder varmere og til en vis grad mere naturlige fra HD 700. Mandlige vokaler med bas, f.eks. Leonard Cohen, klinger varmere og lyder mere behageligt med HD 700. Men detaljer drukner lidt i det meget generøse lydbillede. Strygere mister lidt af nerven, vokalharmonier bliver en mindre fremtrædende del af lydbilledet, og selv om bassen er potent og kontrolleret, mangler musikken lidt gnist og liv.

At HD 800 er bedre hovedtelefoner, er hævet over enhver tvivl, men mange vil foretrække HD 700’s varmere klang og bas. Med lidt bedre opløsning ville HD 700 have nærmet sig sensationen, men her er SHR1840 og Beyerdynamic T70 faktisk bedre.

Konklusion
Sennheiser HD 700 er en par pragtfulde hovedtelefoner, både for øjne og ører. De kombinerer sammenhængende klangbalance med varm og fyldig klang, og er superkomfortable, selv efter lang tids lytning. Hvis man ønsker en høj grad af gennemsigtighed og detaljeopløsning, bør man lede videre. Står musikalsk varme og behagelig musikpræsentation højt på listen, så er HD 700 absolut værd at lytte til.Decibel og ohm
Bag de to navne skjuler der sig to enkle begreber, som kræver en enkel forklaring. To ofte oversete betegnelser, som fortæller os meget om, hvad de forskellige hovedtelefoner er egnet til.Decibelværdien fortæller os, hvor følsomme hovedtelefonerne er, og hvor højt lydtryk de leverer med en given spænding fra forstærkeren. De fleste hovedtelefoner under 100 dB er sjældent egnet til bærbart udstyr. Bare tre ekstra dB – til 103 dB – giver dig mærkbart kraftigere lyd.

Ohm beskriver hovedtelefonernes elektriske modstand. De fleste MP3-afspillere tackler fint modstand på 64 ohm eller lavere, mens mange hovedtelefon-forstærkere trives bedst med 64 ohm eller mere, og da dæmpes egenstøj fra forstærkeren bedre.

Decibel og ohm
Bag de to navne skjuler der sig to enkle begreber, som kræver en enkel forklaring. To ofte oversete betegnelser, som fortæller os meget om, hvad de forskellige hovedtelefoner er egnet til.Decibelværdien fortæller os, hvor følsomme hovedtelefonerne er, og hvor højt lydtryk de leverer med en given spænding fra forstærkeren. De fleste hovedtelefoner under 100 dB er sjældent egnet til bærbart udstyr. Bare tre ekstra dB – til 103 dB – giver dig mærkbart kraftigere lyd.Ohm beskriver hovedtelefonernes elektriske modstand. De fleste MP3-afspillere tackler fint modstand på 64 ohm eller lavere, mens mange hovedtelefon-forstærkere trives bedst med 64 ohm eller mere, og da dæmpes egenstøj fra forstærkeren bedre.

Lyd & Billede mener

Varm klang Fyldigt lydbillede Super komfortable Mangler opløsning Lækker meget lyd

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top