SMS Sync by 50

Stil og bas i overmål

Konkurrencen blandt rappere er hård.50 Cent vil tydeligvis ramme Dr. Dre med dette sæt.

sms sync1

Alt er som i Beats-sættet, bare større: Hovedtelefonerne er lige så hvide, bare større, og emballagen er lige så prangende, bare større.

Som de eneste i testen er Sync ikke Bluetooth-baserede, men bruger en særlig adapter til at overføre signalerne trådløst. Argumentet er, at signalet kan overføres tabsfrit i fuld cd-kvalitet, og at man ikke er begrænset til de enheder, der er udstyret med Bluetooth. Til gengæld er du så nødt til at have en temmelig stor adapter hængende i hovedtelefonstikket på din telefon.

Diskant og mellemtone er okay, men bassen er i hovedsædet her. Og skulle det af en eller anden grund ikke være bas nok, så er der en Bass-boost knap, der hæver bunden endnu mere.

Sync-hovedtelefonerne er ikke for alle genrer. Men hvis musiklytning for dig handler om at få de nyeste club-beats ud i alle hjørner af hele kroppen – og se cool ud imens – kan de ca. 3.000 kroner være givet godt ud.

De fleste hovedtelefoner i testen kan foldes sammen under transport, men ikke disse. Der medfølger en hård transportboks til at beskytte de sarthvide hørebøffer. Men den fylder og vejer som en mellemstor toilettaske.

Læs videre
Exit mobile version