test: Panasonic RP-HTX80B

Panasonic HTX80B er som snydt ud af 1970’erne, men med moderne lækkerier som Bluetooth og ikke mindst stemmestyring.

På billederne ser hovedtelefonerne lækre ud. I virkeligheden giver de et mere plasticagtigt indtryk, end jeg havde troet og håbet, og de kan ikke foldes sammen. Men pasformen er god, og vægten behagelig let.

Hovedtelefonerne er opgivet til en trådløs rækkevidde på 10 meter, men jeg kunne gå hele 30 meter væk fra mobilen, før jeg fik udfald i lyden. Omkring dobbelt så langt som med de markedsførende Bose QuietComfort 35. Og det til en tredjedel af prisen!

Det trækker ned, at HTX80B ikke kan anvendes med ledning, hvilket betyder, at de er ubrugelige, når batteriet løber tør. De understøtter ikke aptX eller AAC, men er låst til standardlydformatet for Bluetooth, SBC. På godt dansk betyder det som regel dårligere lyd.

Brugervenlighed

At slutte HTX80B til er legende let, selv uden NFC. Knapperne på højre ørekop styrer hovedtelefonerne. De er ikke altid lige lette at føle sig frem til, men det fungerer. Hold play/pause-knappen inde, og telefonens stemmestyring dukker op. F.eks. Apples Siri eller Google Assistant. Det kan gøre det lettere at ringe til nogen uden at skulle tage mobilen op af lommen. Siri, som jeg har testet, fungerer ganske godt.

Lydforsinkelsen over Bluetooth er minimal, hvilket gør, at man kan se film, uden at ordene fra skuespillerne opleves, som om de er ude af sync med læbebevægelserne. Det betyder også, at man kan spille actionspil uden at blive irriteret over, at lyden altid er bagefter det, der foregår.

 

Lydkvalitet

Lydkvaliteten er anstændig, men heller ikke mere. Det lyder ikke skarpt, og man oplever ikke, at sangstemmer lyder uldent eller farvet. Men bassen er hverken dyb eller specielt fyldig, og lydbilledet er ikke særlig stort, åbent og bredt. Der kræver nemlig luftige overtoner, hvilket der mangler her.

Til sammenligning er Sennheiser PXC 550 (2.500 kroner) meget bedre, selv med den aktive støjreduktion deaktiveret. Bassen er langt dybere og mere fyldig med flere klangfarver og et meget større lydbillede. Phoebe Bridgers’ skrøbelige folk-ballade “Funeral” gør sig godt, og hendes følelser kommer ind under huden. Det formår Panasonic ikke at få frem; det bliver lidt for tamt. Det samme gælder popmusik med mere fart og tryk på.

Konklusion

Til prisen er Panasonic RP-HTX80B helt okay. Stabil forbindelse og kort forsinkelse er de største styrker. Lydmæssigt må de dog se sig slået af de billigere Urbanista Seattle Wireless og Urbanears Plattan 2 BT, og går du op i 1.500 kroner, får du de endnu bedre Sony WH-H800. Er du derimod solgt på retro-looket, er HTX80B fine nok.