Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Beats Studio Wireless

Bastunge og seje

Selv om ledningen er forsvundet, lyder Beats Studio nærmest bedre end før.

Skrevet af / 19/02/2016 - 15:40
Beats Studio Wireless
Jonas Ekelund

Vi har tidligere testet Beats Studio i den kablede version, med et godt resultat. Ligesom disse er Wireless en mere moderne variant af producentens tidligere hovedtelefoner med blødere og renere linjer og bedre byggekvalitet, og de sidder tættere om hovedet. Bøjlen er meget solid og kan tåle at blive bøjet og vredet.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Der medfølger en oplader, men man kan også bruge andre USB-opladere. Desværre skal batteriet være opladet, for at man overhovedet kan lytte; det er ikke muligt at bruge ledning i nødstilfælde. I sammenfoldet stand fylder de ikke meget i bagagen.

Med Memory Foam og imiteret læder i ørepuderne føles Studio Wireless meget behagelige, og da de sidder rundt om og ikke på ørerne, kan man have dem på i lang tid. De kunne dog godt have haft mere polstring på hovedbøjlen.

Den ene ørekop har en kontrolknap til at starte og stoppe musikken, besvare telefonopkald og skifte sang. Den medfølgende ledning har også kontrol/mikrofon, som fungerer bedst med iPhone. Hvis man bare vil lukke larm ude, kan man sætte hovedtelefonerne til en mere aggressiv støjreduktion, men de suser en hel del selv, når der er stille.

Med musik fungerer støjreduktionen godt, selv om den ikke helt er på niveau med de bedste kablede konkurrenter. Sammenlignet med de tidlige modeller har lydkvaliteten taget et skridt op med mere kontrolleret bas, der ikke længere overdøver alt andet. Men den er stadig lige så kraftig, som Beats-fans gerne vil have den.

Sammenlignet med den kablede version mener vi faktisk, at man ikke mister så meget lydkvalitet. Især ikke hvis man befinder sig i støjende omgivelser.

 

Konklusion

Studio Wireless er de perfekte rejsehovedtelefoner til dem, der elsker designet og lyden af Beats. Selv om de både er trådløse og har støjreduktion, lider lyden ikke så meget under det. Snarere tværtimod, da Studio-modellen lyder væsentlig bedre end de første basdundrende modeller i serien. De er også behagelige at have på og nemme at pakke ned.

Det store problem er, at de skal bruge strøm for at fungere. Hvis man har glemt opladeren, kan man ikke engang lytte med ledning. Surt show!

Lyd & Billede mener

Kraftig bas til dem, der gerne vil have det, men alligevel overraskende god lyd. Behagelige at have på. Fylder ikke meget i tasken. Fungerer ikke uden strøm, heller ikke med ledning. Meget tomgangsstøj fra elektronikken.

Også i denne test:

Otte trådløse støjreducerende hovedtelefoner

Plantronics BackBeat PRO

Klodsede, men mange funktioner

Kongen af trådløs kommer til deres ret på kontoret snarere end på flyet.

Kan lyde rigtig godt i aktiv tilstand, hvis man ikke lytter for længe. Meget praktiske i trådløs tilstand og fremragende rækkevidde. Gode til at kunne koncentrere sig på jobbet.
Store, tunge hovedtelefoner, der fylder meget i bagagen. Lyder kedeligt i passiv tilstand og lidt skarpt med støjreduktionen tændt.
Læs hele testen

Sennheiser Momentum On-Ear Wireless

Kompakte og trendy

Momentum fejrer nye triumfer, men størrelsen passer ikke til alt for lange rejser.

Meget stilfulde og velbyggede. Fylder minimalt i tasken. God støjreduktion og behagelig lyd.
Hovedtelefoner, der sidder ind mod ørerne, bliver ubehagelige i længden.
Læs hele testen

Bang & Olufsen BeoPlay H8

Stilhed på første klasse

Stilige og luksuriøse hovedtelefoner med god lyd – men BeoPlay H8 koster også derefter.

Lækkert design og udsøgte materialer. Neutral, varm lyd med god støjreduktion.
Støjreduktionen giver en noget indelukket lyd. Prisen vil nok afskrække de fleste.
Læs hele testen

JBL Everest Elite 700

Stilfuld tilpasning

Everest Elite er flotte hovedtelefoner med gode indstillingsmuligheder, der giver god lyd overalt.

Glimrende justering med app’en. De er flotte og udstråler kvalitet. God lyd med fremragende støjreduktion.
Fylder ret meget i bagagen. Kan virke ubekvemme ved længere tids lytning.
Læs hele testen

Denon AH-GC20

Solide og kraftfulde

Med kraftig aluminiumbøjle og kompetent støjreduktion er Denon en pålidelig rejsekammerat.

Solid, pålidelig konstruktion og helt sammenklappelige. God støjreduktion og kraftig lyd, der kan justeres med mobil-app.
Det er svært at holde styr på de mange knapper. Få funktioner i app’en.
Læs hele testen

Sony MDR-ZX770BN

Kompliceret kedsommelighed

Småtrist design og uengagerende lyd parret med besværlige funktioner.

Lav pris i betragtning af, at de har støjreduktion. Rigtig god batterilevetid. Sidder behageligt takket være store ørekopper.
Byggekvalitet og design imponerer ikke. Svært forståelige funktioner med bøvlet betjening. Lyder lige så kedeligt, som de ser ud.
Læs hele testen

Samsung Level On Wireless

Smarte og vellydende

Overraskende sofistikerede hovedtelefoner med neutral lyd og smarte funktioner.

Fremragende batterilevetid. Fin lyd med godkendt støjreduktion. Smart trådløs integration med Galaxy-mobiltelefoner.
Virker lige lovlig plasticagtige til prisen. Fylder meget, og der medfølger ikke noget etui. Den hvide model er en magnet for snavs.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top