Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Marley Liberate XLBT

Mudder i øregangene

Ungdommeligt design i genbrugsmaterialer kan ikke redde et mudret lydbillede.

Skrevet af / 22/06/2018 - 14:06
Marley Liberate XLBT
Mikael Hansen

Hvis du godt kan lide trådløse hovedtelefoner med masser af bas, har House of Marley måske, hvad du leder efter. Der findes ganske vist tusindvis af denne type hovedtelefoner, men Marley prøver alligevel at skille sig lidt ud med et industrielt look, jamaicanske undertoner og ikke mindst bæredygtigt materialevalg.

Bæredygtigt design

Materialerne brugt til at lave Liberate XLBT kommer bl.a. fra genbrugte plasticflasker, hamp og økologisk bomuld. Det er en fin historie, men ikke noget, man lægger mærke til, hvis man ikke vidste det i forvejen. Bøjlen er lavet af rustfrit stål, og ørekopperne forsynet med et syntetisk lædermateriale. De sidder lidt tæt om hovedet, og man kan godt blive lidt varm af at have dem på i længere tid.

Knapperne til at styre dem sidder på højre side. De er nemme nok at betjene, men måtte gerne sidde lidt længere fra hinanden eller være designet, så man kunne føle sig frem, når man har dem på. Når man ikke har dem på, kan de klappes sammen og puttes i den medfølgende pose i samme specielle stof, som er på siden af kopperne.

Fin batterilevetid

Af et par trådløse Bluetooth-hovedtelefoner klarer Liberate XLBT sig ganske godt på batterifronten. Producenten oplyser selv 12 timer, men mit indtryk var, at de holdt noget længere.

USB-indgangen sidder i venstre side. Det havde nok været meget smart, hvis der havde været en form for dæksel, så den kunne beskyttes, når den ikke var i brug.

En osteklokke

Som jeg startede med at sige, giver Liberate XLBT den gas, når det kommer til bassen. Den er meget tung og dyb. Er man til den slags, vil man sikker også synes om Beats, der ligeledes sparker igennem. Desværre har den tunge bas en meget negativ sideeffekt. Den forplumrer fuldstændig lydbilledet og kvæler mellemtone og diskant.

Forskellen mellem disse og f.eks. mine trofaste Beoplay H6 2nd gen, der efter min bedste overbevisning giver et retvisende lydbillede, er som nat og dag. Hvor H6 er luftige, velbalancerede og detaljerede, er Marley tunge og indelukkede. Detaljerne drukner, og toppen skæres af. Der er ingen luft, og man føler, at man er fanget i en osteklokke. AptX og AAC gør ingen forskel.

Konklusion

Marley Liberate XLBT er et par meget bastunge trådløse hovedtelefoner, som sigter efter et helt bestemt publikum. Du skal derfor helst ikke gå så meget op i, om det, du hører, er repræsentativt for optagelsen, men hellere om du får nok oomph i øregangene. Til dette formål klarer Liberty XLBT sig glimrende og kan fint fungere som alterniv til de populære Beats-hovedtelefoner.

Som en advarsel skal dog lyde, at den tunge bas giver et overordnet mudret lydbillede, så audiofile bør holde sig langt væk.

Lyd & Billede mener

Er man til tung bas, leverer Marley varen. Batterilevetiden er godkendt. Den tunge bas går ud over detaljerne, og man ender med et mudret lydbillede.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top