Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Kygo E4/1000

Rytmer til træningen

Er der én ting, Kygo E4/1000 kan, så er det bas. Perfekt, når man bruger musik til træning.

Skrevet af / 22/10/2018 - 15:42
Kygo E4/1000
Geir Gråbein Nordby

Kygo E4/1000 er navnet på træningsversionen af E4/600. I bund og grund samme hørepropmodel, men 1000-versionen er vand- og svedsikker med IPX5-certificering, og for at sidde ekstra godt fast i øregangen er de forsynet med bløde silikonevinger, der fæstnes bag ørets forreste kant (tragus).

Tre forskellige størrelser vinger følger med, og det samme gør lige så mange par silikonedutter samt to par i Comply memory-skum. Dermed skulle de allerfleste kunne få optimal pasform.

Funktioner

Ellers er der ikke noget hokuspokus ved E4/1000. De anvender Bluetooth, som understøtter aptX for bedre lyd. Selve propperne er forbundet med en nakkestrop, hvor der på højre side sidder en kombineret kontrol/mikrofon til samtaler, mens der til venstre sidder et lod med tilsvarende vægt, så der er balance under brugen. Batterilevetiden er lidt kort, kun seks timer.

Bluetooth-parring sker med den midterste knap på kontrol/mikrofonen. Knapperne er gode at trykke på med passende modstand. Propperne sidder godt i ørerne og falder ikke ud. Kabellængden bag nakken kan justeres med en lås, men det er lidt bøvlet, så det er godt, man kun skal gøre det én gang.

Musik til træningen

Når man har parret hørepropperne med mobilen, kan man nyde musikken med bastung lyd. Når jeg lytter til min sædvanlige test-playliste med masser af akustisk og dynamisk musik, kan det næsten blive for meget af det gode. En kontrabas får en meget svulstig karakter, og kvindestemmer får ikke helt fokus nok opad i overtonerne.

Men det er jo heller ikke den slags musik, man træner til. Det er snarere plastisk elektronisk popmusik. Som ofte er mikset temmelig fladt, selv om vokalister insisterer på at “bring the bass”. Lydbilledet er ofte fladt, med en skarp diskant og mere energi i bassen. Og den slags musik lyder straks mere rigtigt på Kygo E4/1000. Tænk Robyn, Calvin Harris og Imagine Dragons.

Kygo selv er blandt de EDM-artister, der faktisk har ret fed lyd, også med balancerede high-end hovedtelefoner, men selv han kan have godt af lidt ekstra skub i bassen. Hvilket E4/1000 har i rigeligt mål.

Konklusion

Til træningen virker Kygo E4/1000 som et noget nær perfekt valg. Selv om der mangler lidt åbenhed i toppen, og jeg savner noget dynamik i mellemtonen på akustisk musik og solosangere, så er lyden godt afbalanceret. Kompromiset mellem lydkvalitet og baspumpen er velvalgt, og når man skal træne og har brug for at høre basrytmerne ekstra godt, så virker valget af lydsignatur endnu mere oplagt.

Vi kunne dog godt ønske os endnu længere batteritid, og længdejusteringen af nakkestroppen kunne have været mere elegant.

picture2 picture3
<
>
Kygo E4/1000 i marineblå version. (Foto: Kygo Life)
Karakter
Kygo E4/1000

Lyd & Billede mener

Rigelig bas gør, at man kan mærke rytmerne, mens man træner, og en god, fast pasform sørger for, at propperne sidder sikkert. Overtoneområdet mangler lidt luft, og batterilevetiden er ikke alverden.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top