Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Earin

De bedste trådløse hørepropper hidtil

Earin byder på fremragende lyd med total trådløs frihed – når det hele fungerer.

Skrevet af / 06/05/2016 - 06:00
Earin
Jonas Ekelund

Det lille svenske lydfirma Earin havde en god idé til virkelig små og fuldstændig trådløse høretelefoner, og for at sondere interessen lagde de i 2014 projektet ud på Kickstarter. Responsen var massiv. Over 8.000 mennesker har støttet projektet, og for et halvt siden begyndte de så at levere det færdige resultat.

Siden da er høretelefonerne kommet til salg hos Best Buy i USA, mens vi i Europa, der gik glip af kampagnen, først nu kan bestille dem online. Og vi var selvfølgelig nødt til at teste dem.

Hørepropperne kommer i en pæn lille æske, hvor man med det samme kan mærke, at producenten har brugt lige så meget tid på design som på teknik. I æsken ligger der ud over propperne en mindre æske med silikonedutter i forskellige størrelser, en par vinger, som skal få hørepropperne til at sidde ekstra godt fast, samt et ladekabel. Plus et mystisk aluminiumrør, der viser sig at være opladningsløsningen.

Røret indeholder et 600 mAh batteri, som man lader op med USB-kablet. Selve propperne oplader man så ved at klikke dem fast i røret i 70 minutter. Meget elegant.

Det smarte ved Earin er, at de er helt trådløse. Via Bluetooth sender mobilen begge kanaler til den ene høreprop, som derefter sender den ene kanal videre til den anden prop.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Det er en løsning, vi har set enkelte eksempler på før, men Earin har formået at gøre det i virkelig små hørepropper. Det betyder, at de hverken føles irriterende i ørerne, eller som om de er ved at falde ud. Med vingerne på virker det trygt at have dem i øret, når man er på farten, men vi ville nok ikke løbe en tur i skoven med dem.

Der findes en tilhørende app, hvor man kan justere balancen og basgengivelsen, og se batteristatus for hver prop. Dog kun når de ikke ligger i ladestationen. Lampen på sidstnævnte viser kun, at opladning foregår, så en slukket lampe kan både betyde, at de er fuldt opladet, og at batteriet i røret er fladt. Det kan føre til uønskede overraskelser!

Vi noterede os også, at Bluetooth-forbindelsen er lidt usikker. Indimellem mister den ene prop forbindelsen helt, og det kræver noget fiflen at få den i gang igen.

Men når alt fungerer, belønnes man med en imponerende lydkvalitet. Live-indspilninger får en god nærværsfølelse, og akustisk musik har detaljer nok til at virke naturlig. Diskanten er klar og virker ikke skarp, selv når man udfordrer den med kraftige bækkener. Og bassen er tilstrækkelig dyb til at klare selv jordskælvsfrekvenserne i James Blakes “Limit to Your Love”.

Det er virkelig imponerende af hørepropper og noget, vi aldrig har oplevet med trådløse før. Balancen kan dog være lidt svingende.

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Konklusion

For dem, der hader ledninger, er fuldstændig trådløse høretelefoner en drøm. Og Earin er de første, vi har set, der leverer det i så små hørepropper, at man knap nok kan mærke, at man har dem i. Desuden lyder de fantastisk – ikke kun af trådløse at være, men af hørepropper i det hele taget. Den særlige opladning/opbevaring er også en god idé.

Men det er svært at vide, om det er lykkedes at oplade propperne eller ej, og forbindelsen kikser lidt for ofte. Derfor må vi ærgerligt nok sænke karakteren et hak.

Lyd & Billede mener

De første helt trådløse hørepropper, der er tilstrækkelig små. Smart konstruktion og fiks opladningsløsning. Imponerende lydkvalitet for trådløse høretelefoner. Svært at se, hvor meget batteri røret og hørepropperne har tilbage. Bluetooth-forbindelsen er ikke helt pålidelig. Ingen mikrofon til telefonopkald.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top