Bluetooth hovedtelefoner i ørene gør det let at tale i mobil, når man ikke har hænderne fri. Men at lytte til musik i mono er jo ikke specielt spændende. Derfor skifter mange af os frem og tilbage mellem ørepropper og almindelige hovedtelefoner, afhængig af om vi vil tale eller lytte til musik. Men der findes faktisk en kombination, nemlig stereo hovedtelefoner. Men går det at kombinere en god musikoplevelse med en tydelig stemmegengivelse i samme apparat, eller er det utopi?
Som du kan læse i denne test, er der både fordele og ulemper ved de forskellige typer, og hvad der passer bedst for dig er mere smag og behag. Skal det først og fremmest være musikhovedtelefoner, som man kan svare, når nogen ringer, eller snakker du meget i mobilen og bare vil lytte til musik indimellem? Vi kom også frem til, at hvad der er bekvemt for en person, kan være ubekvemt for en anden. Vi har alle forskellige ører, og nogen af os har desuden briller, som kan gøre det vanskeligt.
Hvad man også må tænke på, er at Bluetooth ikke er ideel til at overføre musik. Er man musikfanatiker, og vil have den bedst mulige lyd, kan det blive en skuffelse. Nogle gange kan en gammel hæderlig ledning trods alt være den nemmeste og bedste løsning.
