: Audio-Technica ATH-M70x

Audio-Technica er en af vores favoritter blandt producenter af hovedtelefoner. De evner som få andre den svære kunst at forene budget og kvalitet, hvilket bl.a. blev bevist med ATH-M50x. Nogle af de absolut bedste hovedtelefoner i prisklassen under 2.000 kroner, med en fyldig, lækker bas og detaljer nok til at nyde al slags musik – fra pop og rock til jazz og klassisk.

Storebror ATH-M70x har en mere eksklusiv hovedbøjle i aluminium, og kopfæsterne er også lavet af aluminium, hvor de hos lillebror er af plast. Hovedtelefonerne virker mere solide, og pasformen gør, at de ikke presser så hårdt mod kraniet som M50x. Det betyder, at man kan lytte i længere tid.

Ligesom hos lillebror M50x måler membranen på højttaler-elementet 45 mm, men det er ikke det samme element. Det hos storebror har højere båndbredde for at få så præcis formidling af højopløste lydfiler som muligt.

 

Steril lyd

M70x overlader ikke meget til fantasien, for her kommer musikken ud med alle detaljer. På godt og ondt.

Mens lillebror lyder både spændstigt og engagerende, især i basområdet, er det en mere behersket bas, vi hører fra M70x. Denne model er blevet justeret til at være mere neutral og præcis, for at studieteknikere ikke skal lade sig narre til at tro, at musikken har mere bas, end den egentlig har.

Det er sådan set fornuftigt nok. Men når man fjerner “party-puklen” i bassen, er der risiko for, at de lyse frekvenser lyder lige lovlig energisk. Og det synes jeg er tilfældet med M70x. De er klart mere aggressive end lillebror, og i mange tilfælde kan det blive lidt meget.

Komprimeret popmusik, der allerede lyder temmelig aggressivt i toppen og fladt i bunden, bliver ikke særlig medrivende. Værre er det, at musik, som jeg ved er godt produceret – heriblandt glimrende højopløste udgivelser med masser af dynamik – også lyder lidt for fremadlænet. Selv med en god hovedtelefonforstærker som Pioneer U-05.

Jeg savner noget mere luft i overtoneområdet, som lyder lidt for accentueret i sit nedre register. Sibilanterne bliver for hårde til min smag.

Jeg dobbelttjekker mod Sennheiser HD 800, som viser, hvor skabet skal stå. Mindst lige så lineære og afslørende som ATH-M70x, men derudover er toneområdet så opløst, at bækkener skinner, hvor de napper lidt for meget i ørerne med Audio-Technica. Koblet til en dårlig bærbar afspiller – f.eks. en gennemsnitlig mobiltelefon – bliver det bare trist, da hovedtelefonerne fremhæver svagheden i den dårlige interne hovedtelefonforstærker.

 

Konklusion

Vi havde på forhånd store forventninger til Audio-Technica ATH-M70x, især i betragtning af hvor gode storebror M50x er. Men sandheden er, at det dyrere familiemedlem ved at fjerne forstærkningen i bassen lyder fladere og ikke så medrivende.

Lydteknikere kan bruge dem til at afsløre, hvad der findes på en optagelse, men også det formål ville jeg nok hellere bruge et par hovedtelefoner, der lyder mindre aggressivt i overtonerne. Sibilanterne er for tydelige, hvilket gør, at musikken aldrig engagerer ordentligt, og man bliver lyttetræt over tid.