Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Audio-Technica ATH-M70x

Blodfattig storebror

Audio-Technicas lukkede topmodel i M-serien er ikke det kvalitetsløft, vi havde håbet.

Skrevet af / 28/01/2016 - 06:00
Audio-Technica ATH-M70x
Geir Gråbein Nordby

Audio-Technica er en af vores favoritter blandt producenter af hovedtelefoner. De evner som få andre den svære kunst at forene budget og kvalitet, hvilket bl.a. blev bevist med ATH-M50x. Nogle af de absolut bedste hovedtelefoner i prisklassen under 2.000 kroner, med en fyldig, lækker bas og detaljer nok til at nyde al slags musik – fra pop og rock til jazz og klassisk.

Storebror ATH-M70x har en mere eksklusiv hovedbøjle i aluminium, og kopfæsterne er også lavet af aluminium, hvor de hos lillebror er af plast. Hovedtelefonerne virker mere solide, og pasformen gør, at de ikke presser så hårdt mod kraniet som M50x. Det betyder, at man kan lytte i længere tid.

Ligesom hos lillebror M50x måler membranen på højttaler-elementet 45 mm, men det er ikke det samme element. Det hos storebror har højere båndbredde for at få så præcis formidling af højopløste lydfiler som muligt.

 

Steril lyd

M70x overlader ikke meget til fantasien, for her kommer musikken ud med alle detaljer. På godt og ondt.

Mens lillebror lyder både spændstigt og engagerende, især i basområdet, er det en mere behersket bas, vi hører fra M70x. Denne model er blevet justeret til at være mere neutral og præcis, for at studieteknikere ikke skal lade sig narre til at tro, at musikken har mere bas, end den egentlig har.

Det er sådan set fornuftigt nok. Men når man fjerner “party-puklen” i bassen, er der risiko for, at de lyse frekvenser lyder lige lovlig energisk. Og det synes jeg er tilfældet med M70x. De er klart mere aggressive end lillebror, og i mange tilfælde kan det blive lidt meget.

Komprimeret popmusik, der allerede lyder temmelig aggressivt i toppen og fladt i bunden, bliver ikke særlig medrivende. Værre er det, at musik, som jeg ved er godt produceret – heriblandt glimrende højopløste udgivelser med masser af dynamik – også lyder lidt for fremadlænet. Selv med en god hovedtelefonforstærker som Pioneer U-05.

Jeg savner noget mere luft i overtoneområdet, som lyder lidt for accentueret i sit nedre register. Sibilanterne bliver for hårde til min smag.

Jeg dobbelttjekker mod Sennheiser HD 800, som viser, hvor skabet skal stå. Mindst lige så lineære og afslørende som ATH-M70x, men derudover er toneområdet så opløst, at bækkener skinner, hvor de napper lidt for meget i ørerne med Audio-Technica. Koblet til en dårlig bærbar afspiller – f.eks. en gennemsnitlig mobiltelefon – bliver det bare trist, da hovedtelefonerne fremhæver svagheden i den dårlige interne hovedtelefonforstærker.

 

Konklusion

Vi havde på forhånd store forventninger til Audio-Technica ATH-M70x, især i betragtning af hvor gode storebror M50x er. Men sandheden er, at det dyrere familiemedlem ved at fjerne forstærkningen i bassen lyder fladere og ikke så medrivende.

Lydteknikere kan bruge dem til at afsløre, hvad der findes på en optagelse, men også det formål ville jeg nok hellere bruge et par hovedtelefoner, der lyder mindre aggressivt i overtonerne. Sibilanterne er for tydelige, hvilket gør, at musikken aldrig engagerer ordentligt, og man bliver lyttetræt over tid.

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Det er de her du skal have!

Hvis du i stedet for ATH-M70x vælger det åbne alternativ, som hedder ATH-R70x, får du ikke kun et mere eksklusivt udseende. For selv om højttaler-elementerne skulle være de samme, lyder den åbne model mindre anstrengt. De har samme tørre, afslørende basgengivelse, men er mindre aggressive i diskanten. Det gør, at de lyder både opløst og neutralt.

Studiemusikere og teknikere vil elske dem, da de er endnu mere behagelige for ørerne og lyder bedre. Ikke hovedtelefoner til brug med mobiltelefonen, da de både har en impedans på 470 ohm og lækker meget lyd ud samt lader støj slippe ind. Men absolut hovedtelefoner til at hygge sig i sofaen med!

Pris: 3.149 kroner

Lydkvalitet: 5
Funktionalitet: 4
Brugervenlighed: 5
Kvalitetsindtryk: 5
Samlet: 5

Lyd & Billede mener

Hovedtelefonerne lyder meget afslørende, hvilket lydteknikere kan bruge til at høre, præcis hvad der er på en optagelse. De bliver lidt anstrengende at lytte til over tid, da overtoneområdet er en anelse for spidst. Vi anbefaler i stedet at se på den åbne model ATH-R70x.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top