Beats by Dr Dre urBeats

Fede basgange

Rigtige hiphop-høretelefoner til dem, der vil have svedige gadgets og kanon basgengivelse.

Monster urbeats white closeup

Alt ved æsken udstråler kvalitet, og indtrykket består, når man tager høretelefonerne i hånden. De er godt designet og gennemtænkt med de røde og sorte (eller hvide) detaljer. Metalkroppen gør, at de føles holdbare, hvilket reklamen også siger, at de er. Men fæstet uden trækaflastning gør, at vi kommer i tvivl om, hvor mange tæsk de kan tåle i det lange løb. Og kvalitetsfølelsen gælder ikke kontrol/mikrofon, som er plasticagtig og raslende. Den er derfor svær at håndtere, selv om mikrofonens placering tæt på munden er god.

Fuld funktionalitet får man med Apple-enheder; Android-brugere kan ikke justere lydstyrken. Manualen er forbilledligt grundig og fortæller ikke kun, hvordan man bruger høretelefonerne, men også hvordan man får den bedst mulige lyd ud af dem. Der medfølger tre ekstra par propper, ikke kun i forskellig størrelse, men for en gangs skyld også i forskellige former. Derfor var der ingen problemer med at få dem til at passe.

Som ventet er lyden konstrueret efter ophavsmandens musiksmag og derfor meget basfokuseret. Det betyder, at mange genrer lyder nærmest komisk dårligt med disse høretelefoner. Akustiske stykker, jazz og klassisk musik kan ikke anbefales. Men hvis det er bastryk, man er ude efter, så de leverer de virkelig varen. Man kan også skrues mere end højt nok op uden mærkbar forvrængning. De skal de have ros for. Men selv på den slags musik kan bassen dominere lige lovlig meget i forhold til mellemtone og diskant.

Konklusion
Det her er ikke høretelefoner, der passer til alle og enhver. Det er specialiserede høretelefoner til dem, der hører tung musik og vil have så meget bas, at man risikerer at få hjernerystelse. Men hvis det er dét, man vil have, bør man absolut købe urBeats, for det er stilfulde høretelefoner med rigtig god pasform. Det gør, at de sidder godt, og at man ikke bliver træt af dem ved længere tids brug. Men vi er ikke glade for den plasticagtige kontrol/mikrofon eller for, at bassen dræber alt raffinement i mere subtil musik, end de er lavet til.

Læs videre
Exit mobile version