8 billige hovedtelefoner

Til glæde for både ører og tegnebog

Det er ingen hemmelighed, at de hovedtelefoner, der følger med dagens mobiltelefoner, ikke er så gode, som man kunne ønske sig. Her ser vi nærmere på nogle, der forbedrer lydoplevelsen betydeligt uden at tømme din tegnebog.

OppslagHodetelefoner

Julen er både kommet og gået, og måske sidder du nu med en helt ny mobiltelefon i hånden. Gratulerer, hvis det er tilfældet! Desværre er det jo sådan, at de hovedtelefoner, som følger med, ikke just er noget at råbe hurra for, og måske har du derfor behov for at bruge nogle af julegavepengene på nogle nye, bedre og pænere hovedtelefoner. I dag findes der et hav af hovedtelefoner at vælge imellem, og i tilstrækkelig mange farver, så dem, man vælger føles personlige og desuden har en pris, som ikke æder alle ens penge.

Kriterier
Denne gang er fokus på on-ear og over-ear hovedtelefoner, altså hovedtelefoner med hovedbøjle, som enten ligger på eller over ørerne, til en pris omkring 500 kroner. De skal være tilstrækkelig letdrevne for at kunne bruges til mobilen eller en anden bærbar musikafspiller, hvilket indebærer en følsomhed på over 100 dB, for at lyden bliver kraftig nok.

Eftersom det er hovedtelefoner, som du sandsynligvis vil have med dig, ser vi også på, hvor holdbare og brugervenlige de er. De må kunne tåle en lidt barskere behandling end de hovedtelefoner, som bare ligger pænt placeret i hjemmet ved siden af favoritlænestolen, når de ikke benyttes. Da der er stor sandsynlighed for, at man vil bruge mobilen som musikkilde, er kravet også, at hovedtelefonerne har handsfree og mikrofon.

Forskellige varianter
Hovedtelefonerne kan enten være lukkede, halvlukkede/halvåbne eller åbne.

Den lukkede variant har den fordel, at den byder på god lydisolering; den hindrer med andre ord lyd i at lække ud såvel som ind. En anden fordel ved den lukkede konstruktion er, at den generelt har bedre basgengivelse. Ulempen er, at lyden ofte bliver mindre åben og luftig.

Den helt åbne type er åben både mod øret og udad. Åbne hovedtelefoner kan give en mere naturlig lyd og mere luftig klang, men bassen har en tendens til at blive lidt mere tam. Ulempen ved disse hovedtelefoner er imidlertid, at de lækker ganske meget lyd til omgivelserne, og det kan opfattes som forstyrrende, hvis du bruger dem på bussen eller arbejdspladsen for selv at få arbejdsro.

Den halvåbne type er en mellemting og ligger et sted mellem lukkede og åbne, når det gælder lækage til og fra omgivelserne. Hvad du foretrækker, er naturligvis en smagssag.

Testen
Jeg tester hovedtelefonerne med min iPhone og/eller min Sony Ericsson Xperia, de følger med mig til og fra arbejde, i fitnesscenter og i forbindelse med andre aktiviteter i hverdagen, og de bor i tasken eller lommen, når de ikke benyttes. De udsættes for normal hverdagsbrug og slitage, med andre ord. Musikken er meget varieret, fra Lynyrd Skynyrd over den nye favorit “Vart jag än går” med Stiftelsen til et af verdens mest kendte klassiske stykker, “Foråret” fra Vivaldis De fire årstider.

Som reference har jeg brugt de åbne Sennheiser HD 598, som benytter sig af en teknik, der kaldes E.A.R. (Ergonomic Acoustic Refinement), hvor elementerne er vinklet for at sprede de forskelige frekvenser til yderøret så jævnt som muligt. Sådanne finesser finder du ikke på hovedtelefonerne i denne test, heller ikke nogen bløde velourpuder over ørerne eller fine træimitationer. Og med tanke på prisklassen er det heller ikke meningen.

Elementstørrelsen går fra Sonys 30 mm til Denons 42 mm, og materialet i hovedtelefonerne er hovedsagelig plast og aluminium. Det påvirker naturligvis både lyd og komfort, men på den anden side er prissedlen bare en brøkdel af referencen HD 598.

Læs videre
Exit mobile version