Sonys bidrag til testen sidder bekvemt over selve ørerne, men hovedbøjlen er plasticagtig og hård. Det er ganske vist hverken de dyreste eller de billigste hovedtelefoner i testen, men et blødt materiale nærmest hovedet synes jeg godt, man kan forlange. Faktum er, at hovedtelefonerne som helhed føles lidt plasticagtige og splejsede.

Øreklokkerne er sidelæns vridbare og kan vinkles lidt lodret. Vil du have pæne og diskrete hovedtelefoner, så vælger du varianten med sorte klokker, men vil du skille dig en anelse ud, kan du vælge imellem hvide, røde og blå klokker. I pakken medfølger en adapter, som gør, at hovedtelefonerne faktisk funker med min Sony Ericsson Xperia, der er ganske kræsen, når det gælder tilbehør. Det får Sony et ekstra plus i margin for.

På mikrofonen sidder, foruden en svarknap, også regulering af lyden, hvilket gør, at man slipper for at tage afspilleren op for at øge eller sænke volumen, hvis det er nødvendigt – meget praktisk og endnu et plus i margin til Sony. Lydbilledet er ganske typisk for lukkede hovedtelefoner med en lyd, der ikke er så luftig og åben, som man kunne ønske sig, men med en bas, som gør sit arbejde.

“Foråret” lyder så frisk og glat, som det skal gøre, men med noget dæmpet diskant. Men i et andet musikstykke savner jeg den realistiske knasen ved anslaget på guitaren, mens stemmen gengives på en meget nærværende måde. Rockmusik leveres med et godt drive, og det eneste, jeg savner i lydbilledet, er egentlig luft og rum.

Konklusion
Rent kvalitetsmæssigt føles Sony DR-ZX302VP lidt splejsede og plasticagtige, og et blødere materiale mod hovedet for bedre komfort havde ikke skadet. Den praktiske lydregulering på mikrofonen højner imidlertid karakteren noget sammen med den medfølgende adapter.

Lyden er ganske typisk for lukked e hovedtelefoner med en noget dæmpet diskant; ikke så åben og luftig, men med godt tryk i bassen. Sony har lagt mest krudt i lyden snarere end kvaliteten, og hvad der er vigtigst, er naturligvis op til dig.