Det her er hovedtelefoner fra Philips’ design-linje CitiScape Collection, der er  inspireret af japansk popkultur og med dejlig komfort, og selv om det meste er glansagtig plast, ser de virkelig pæne ud. Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvad man tænke, da man valgte materiale og udseende til undersiden af hovedbøjlen. Lige så upraktisk som hos Plattan og desuden mere iøjnefaldende.

Det opvejes måske af, at ørepuderne i skind både er pæne og behagelige og ligger blødt mod ørerne. Selve klokkerne er ikke vridbare, men de bløde ørepuder giver god komfort. Ledningen er af den praktiske, flade type, men hvorfor har Philips ikke valgt en ledning i samme farve som hovedtelefoner og mikrofon? Det havde givet et endnu mere homogent udseende.

I pakken medfølger en adapter, som gør, at de kan benyttes til min kræsne Sony Ericsson – tak for det.

Nuancerne i “Foråret” formidles fint, og til trods for at det er en lukket konstruktion, lyder de acceptabelt luftige og sprøde. Mellemregister og diskant møder hinanden på en fin måde. Stemmer beholder deres karakteristiske klang og lyd, men selv om hovedtelefonerne fra Philips lykkes ganske godt, når de ikke i mål med at formidle den helt realistisk, men er noget dæmpede, hvilket de absolut ikke er ene om. Bassen leveres godt og nuanceret uden at blive for grødet eller flad.

Konklusion
Til trods for den upraktiske og ikke helt pæne stofkonstruktion på hovedbøjlens underside må jeg sige, at det her er lækre hovedtelefoner til en rigtig god pris. Trods den lukkede konstruktion har de et lydbillede, som er tilstrækkelig luftigt og åbent, og de evner at levere bas på en nuanceret måde. At de ikke helt magter at gengive Roberts specielle stemme, er også helt okay med tanke på prissedlen.