Sony MDR-XB70BT

Klodsede og buldrende

Upraktisk udformning og overdrevet basgengivelse gør dem uinteressante for de fleste.

MDR XB70BT L std 2 web 37112

(Foto: Producent)

Sammenlignet med de andre propper i testen, som også har en krave, kan man ikke undgå at reagere på, hvor store XB70BT er. Batteri- og elektronikdåserne i enderne af kraven er dobbelt så store som på visse af konkurrenterne. Trods det er batterilevetiden ikke bedre, snarere tværtimod. Det gør også kraven tyk, så det er meget mærkbart, at man har noget om halsen. Ledningerne til propperne er lange, så de hænger langt ned, når de ikke bruges.

Det er nemt at parre XB70BT med mobilen takket være understøttelse af NFC. Håndteringen er dog ikke helt så simpel, da knapperne på kraven er svære at finde med fingeren. Propperne er ret lette, og takket være den vinklede form sidder de skønt i ørerne. Man får silikonedutter i fire størrelser med, men ikke noget etui til opbevaring under transport.

Modellen hører til Sonys “Extra Bass”-sortiment, og det er derfor ikke overraskende, at XB70BT har en tordende bas. Det er ganske vist underholdende, når man lytter til visse genrer, men den dominerer så meget, at andre genrer næsten bliver en pine at høre på. Det er ærgerligt, for ellers er lyden varm, tiltalende og ret indsmigrende.

Hvis man lytter ved lav volumen, bemærker man en temmelig markant baggrundssusen, der kan være irriterende.

Sony MDR XB70BT R std 1 37111
Sonys hørepropper fås i flere festlige farver.

Konklusion

Normalt forbinder vi Sony med smarte løsninger, lækkert design og ny teknologi. Det var lige før, vi spekulerede på, om XB70BT mon kom fra en anden producent. De er store og klodsede og giver et alt andet end elegant indtryk. Alligevel er batterilevetid langtfra den bedste.

Det sidste søm i kisten er dog lyden, hvor den buldrende bas overdøver det meste andet, hvilket gør, at det kun er ægte basfans, der kunne være interesseret. Men selv for dem findes der alternativer med bedre lyd.

Læs videre
Exit mobile version