Audiofly AF45W

Flotte og bastunge

Lækre hørepropper med jernhård bas, men batteritiden og diskanten er skuffende.

Audiofly AF454 3 01 Render 3 webb 37091

(Foto: Producent)

Sammenlignet med Audioflys high-end-modeller er AF45W nærmest en gavebod. Det skrabede budget kan desværre mærkes på batteriklods og kontrol/mikrofon, som er plasticagtige med skarpe kanter. Men knapperne er tydelige og nemme at finde med fingeren. Ledningen er pænt nylonbeklædt, og propperne ser faktisk eksklusive ud. De er også sprøjtetætte, så man ikke behøver at være nervøs for en regnbyge.

Læderetuiet er elegant og praktisk. Man får endda fire størrelser silikonedutter med. Desværre sidder propperne helt lige ind i ørerne, hvilket gør, at det kan blive lidt ubehageligt. Et par vinklede propper havde givet bedre forsegling i øregangene og også gjort, at de sad bedre fast.

Lydbilledet er åbent, og der er en god nærværsfølelse på akustisk musik. Takket være de store drivere går bassen rigtig dybt og har godt med punch, så elektronisk musik virkelig kommer til sin ret. Derimod er diskanten og den øvre mellemtone noget skarp, hvilket gør, at sibilanter og bækkener lyder lidt for spidst.

Desuden er lyden formgivet, hvilket gør, at instrumenter uventet kan løftes frem af mikset, eller at baggrunden skjules bag en lydmåtte.

Audiofly AF454 3 01 3676 37090
Propparna ser exklusiva ut och är striltäta

Konklusion

Audiofly laver professionelle hørepropper, og bortset fra den plasticagtige kontrol/mikrofon kan det mærkes på det eksklusive indtryk, man får af propperne og det lækre læderetui. Ledningen er kludderfri, og propperne er sprøjtetætte. Derimod kunne de have være vinklet for bedre pasform og isolering.

Lyden er åben, og bassen virkelig tung. Men de kan lyde lige lovlig skarpt i det øvre register og lægger indimellem vægt på det forkerte instrument i mikset, hvilket lyder mærkeligt.

Læs videre
Exit mobile version