Designet er velkendt med en smidig ledning og relativt store propper, som indeholder batteriet. Desværre passer de ikke så godt i ørerne; der er for få dutter at vælge imellem, og vingerne sidder ikke så godt som på konkurrenterne. Derfor virker de lidt ubehagelige og sidder ikke ordentligt. Batterilevetiden er gennemsnitlig, men der findes en smart opbevaringspung, der indeholder ekstra batteri. Enten inkluderet eller som tilbehør. GO 3 er ikke vandtætte, men dog fugtafvisende.

Betjeningen er god med en kontrol/mikrofon med tydelige knapper og en stemmeguide, der løbende informerer. Der findes også en app, men den er mest til opdateringer og instruktioner.
Om det skyldes besværet med pasformen, eller at de egentlig ikke er træningshørepropper, kan man spørge sig selv, men basgengivelsen er svag og mudret. Mellemtonen og diskanten går det bedre med, men slutresultatet er stadig, at de lyder lidt vegt og kedeligt.
Konklusion
Vi er normalt glade for Plantronics BackBeat sportshørepropper, men GO 3 er beregnet på musik. Det ses bl.a. på, at de ikke er lige så vandtætte. Men også på, at de ikke har samme medrivende basgengivelse. Det kan skyldes, at de ikke sidder særlig godt i ørerne, så man ikke får den forsegling, der kræves. Det er synd, for de er ellers veldesignede, og vi kan godt lide, at man kan få en pung til opbevaring, der også oplader hørepropperne.