Degauss Labs Vice

Generøse og bastunge

Med Degauss Labs Vice får man ekstra tilbehør, ekstra holdbarhed og ekstra meget bas.

Degauss Labs vice web 24972

(Foto: Producent)

Vice er fikst konstrueret. Selv om propperne er store og tunge, sidder de ganske godt fast og også behageligt i ørerne. Man får det største udvalg af propper, vi har set: Fire par silikonedutter og tre par i Comply memory foam samt fire par vinger. Plus ekstra filtre. Plus en stofpose til transport. Rart nok er de også sprøjtetætte ifølge IPX4, så man kan bruge dem til træning. Imponerende for prisklassen!

Degauss Labs vice03 24971
(Foto: Producent)

Den lille kontrol/mikrofon er lidt plasticagtig, men knapperne er tydelige og lette at finde med fingeren. Der er også en stemmeguide, som kan informere dig om, hvad der sker.

Degauss Labs har tydeligvis satset på “imponerende” lyd med en skulpteret lydkurve. Bassen er ganske vist rap, men meget dominerende, så stemmer let havner i baggrunden. Hvis man presser diskanten, kan den lyde lidt skarp. Men de kan spille højt!

Konklusion

Degauss Labs giver meget værdi for pengene. Hørepropperne virker godt konstrueret og er endda sprøjtetætte. Vi har aldrig set nogen tilbyde så mange ekstra dutter, hvilket betyder, at man kan få perfekt pasform. Vice virker som et kvalitetsprodukt, hvor detaljerne er gennemtænkte. Vi får også rigelige volumenressourcer og masser af bas. Desværre lidt for meget af sidstnævnte til vores smag, da den nemt overdøver sangstemmer og detaljer i musikken.

Læs videre
Exit mobile version