Stilfulde hørepropper uden grimme logoer og med huse i aluminium, der får dem til at virke solide. Derimod mangler ledningen trækaflastning, hvilket kan blive et problem. På rejser kan de opbevares i en transportpose med kliklås.
Der medfølger silikonedutter i fire størrelser plus et par vinger. Sidstnævnte er nærmest en nødvendighed, da propperne ikke er vinklede og derfor sidder lidt løs. Når de ikke bruges, kan de klikkes sammen med magneter.
Test: Beyerdynamic Byron BTA

Elegant nok sidder batterierne i propperne, så man kan nøjes med en lille, let kontrol/mikrofon på ledningen. Knapperne er nemme at finde med en finger, så betjeningen er forholdsvis god.
Eftersom Byron BT ikke har en DSP som storebror Byron BTA, er lyden ikke så raffineret. Men de har samme lydkarakter med en kontrolleret bas, en mellemtone, der lader stemmer komme frem, og en diskant, der aldrig bliver skærende. Derfor er de gode til de fleste musikgenrer.
Konklusion
Byron BT ligner deres dobbelt så dyre storebror BTA på mange måder. De virker lige så velbyggede, har et lige så elegant design og er nemme at have med sig. De er endda bedre på ét punkt, da man slipper for ladestation og kan bruge et almindeligt ladekabel. Propperne sidder dog ikke særlig godt fast, men kræver næsten, at man bruger vingerne. Det mest imponerende er, at de har næsten lige så god lyd, omend ikke helt så elegant.