JBL Reflect Contour 2

Vellykket opgradering

JBL har rettet op på alle vores kritikpunkter fra forgængeren Reflect Contour.

Reflect Contour2 WEB 60135

Vi har testet en række sportshørepropper fra JBL gennem årene med forskellige resultater. Nogle af de mest vellykkede var JBL Reflect Contour, som vandt vores test for to år siden. Har den nye model fikset vores få klagemål?

I æsken finder man silikonedutter i tre størrelser samt tre forskellige par vinger, til hvis man skal dyrke sport. Kombinationsmulighederne gør det nemt at få en perfekt pasform. Desuden får man et lille opbevaringsetui i gummi med. Reflect Contour 2 fås i sort, grøn/sort, hvid/rød og blå/sort.

Den mest åbenlyse forbedring er, at de har fået to timers ekstra batterilevetid, hvilket er godt, men de placerer sig stadig midt i feltet blandt konkurrenterne. 15 minutters hurtigopladning giver en times spilletid. Ladestikket er standard Micro USB.

Reflect Contour2 Black 60134
En god kombination af dutter og vinger giver glimrende pasform. Foto: JBL

Takket være bøjler på propperne sidder de godt fast i ørerne. Ledningen er tynd og fleksibel, og har ligesom før et refleksbånd, så man kan ses, når man er ude og løbe.

En endnu mere velkommen forbedring er, at den tidligere lidt tynde bas har fået mere tyngde. Præcis hvad man vil have fra et par træningshørepropper. Mange foretrækker også den lydprofil til hverdag, men det er smag og behag. Ellers lyder de afbalanceret med klar diskant. Af træningshørepropper at være, vel at mærke. De når ikke rigtig op på siden af de bedste i testen.

Konklusion

JBL Reflect Contour 2’s forgænger vandt vores test af sportshørepropper for to år siden. Batterilevetiden var dog middelmådig, og vi syntes, at bassen var lidt svag. Heldigvis har JBL gjort noget ved begge problemer. Desuden sidder de godt fast og har god resistens, så de er virkelig gode som sportshørepropper.

Lyden er god, men de kan ikke rigtig konkurrere med de bedste hørepropper i testen, når det gælder musiklytning uden for fitnesscenteret.

Læs videre
Exit mobile version