Soundpeats er ganske ukendte for de fleste, men de laver primært ørepropper og hovedtelefoner til nogle få hundrede kroner. Med H3 tager de et skridt op i ambitionsniveau med triple-enheder og understøttelse af nogle af de allerbedste Bluetooth-codecs.
Designet skiller sig ud. Det semitransparente hus giver kig til de tre enheder og elektronikken indeni. Det er et stilvalg, der ikke er for alle, men som minder om in-ear-modeller i professionel klasse. Byggekvaliteten føles solid med detaljer i aluminium omkring lydkanalen.
Propperne understøtter et imponerende udvalg af codecs: SBC, AAC, LDAC, aptX, aptX Adaptive og aptX Lossless. Sidstnævnte giver tabsfri CD-kvalitet over Bluetooth, hvilket man sjældent finder i denne prisklasse. LDAC og aptX Lossless er deaktiveret som standard og skal aktiveres i app’en. NB! Funktionen hedder blot “LDAC” i app’en, men den styrer også alle aptX-codecs.
Pasformen er fremragende. Ørepropperne sidder rigtig godt i mine ører, og med fem størrelser ørepropper (fra XS til XL) bør de fleste kunne finde en pasform, der fungerer. Selve husene er dog store og rager en del ud for at få plads til de mange enheder. Modebevidste brugere bør måske lige overveje det en ekstra gang. IPX5-certificeringen betyder, at de tåler både sved og regn.
Lyden af Soundpeats H3
Med en 12 mm dynamisk enhed til bassen og to balancerede armaturer til mellemtone og diskant byder Soundpeats H3 på en dynamisk og livlig lyd med masser af energi.
Med LDAC eller aptX Lossless (hedder blot “aptX Adaptive” i Android-indstillingerne) aktiveret får musikken masser af luft og rum, og aptX Lossless lyder særligt rytmisk og dynamisk. Ken Pomeroys nedbarberede americana-sang Flannel Cowboy lyder nydeligt med akustiske guitarer, der klinger naturligt og detaljeret. Og Skaars Arctic Monkeys-inspirerede rocknummer Medicine får den råhed og det drive, det kræver.
Men alt er ikke perfekt. Vokalen er en smule maskeret i mellemtoneområdet. Alex Warrens stemme mister noget af sin umiddelbare tilstedeværelse, selvom det stadig lyder godt.
Og så er der lydniveauet. Maksimumvolumen er en kende for lavt – volumengrænsen nås tidligere, end jeg kunne ønske mig. Det er ikke et problem i rolige omgivelser, eller hvis støjreduktionen er aktiveret, men fordelene ved at have tre enheder er ikke specielt åbenlyse, når man lægger maksimumvolumen så lavt. Jeg synes ikke, at EarFun Air Pro 4+ står tilbage på dynamik – tværtimod.
App’en har en 9-bånds equalizer og en funktion kaldet Adaptive EQ, hvor man tager en lyttetest for at tilpasse lyden til sin hørelse. Selvom jeg bekræftede at kunne høre alle toner, fik jeg alligevel en frekvenskurve tilbage, hvor mellemtonen var dæmpet og bassen forstærket. Det løste ikke maskeringsproblemet i den nedre mellemtone. I stedet måtte jeg justere manuelt i Custom EQ.
Støjreduktion og samtalekvalitet
Støjreduktionen giver valgmulighed mellem fire tilstande: Adaptive, Indoor, Outdoor og Traffic. Soundpeats opgiver op til 55 dB reduktion, og i praksis fungerer det godt mod baggrundsstøj. Det er ikke i klasse med over-ear hovedtelefoner, men absolut godkendt.
Seks mikrofoner med AI-baseret støjreduktion og stemmeforstærkning giver en god samtalekvalitet. Min stemme gik tydeligt igennem i testsamtaler og fungerede også fint i støjende omgivelser – som simuleret caféstøj eller med en skraldebil uden for vinduet.
